Hordes: Skorne - Titan Gladiator

Skorne – Titan Gladiator [Hordes]

Jeg overtog en god del Skorne (omkring 75pts) fra en bekendt, og medens de godt nok var malede så skulle de stadig shines op, ændres lidt og få en række detaljer føjet til før jeg følte at det var “mine” og passede med mine tidligere malede Skorne.

Jeg gav titanen mørkere rød rustning, malede de mere “bulede” detaljer op i bronze og gav den en generel gang wash. Det lyder måske ikke af så meget, men i sidste ende har jeg haft gang i det meste af figuren så så stor forskel til at male den selv fra bunden er der ikke. Jeg har forsøgt at lade den røde farve være lidt mindre “massiv” og mere skiftende i tone for at ramme det lakerede udseende som traditionelle japanske rustningers bemaling har, for Skorne er klart inspireret af den stil.

Jeg kunne ikke beslutte hvilket symbol der skal på dens ryg-flag, så det må komme senere.

Basen var egentlig fin, men på mine tidligere har jeg jo brugt det mere grovkornede meget gule/gyldne sand så det kom på spotvis her for at skabe en sammenhæng.

Leave a Reply