Kharadron Overlords

Kharadron Overlords påbegyndt

Jeg må indrømme at jeg rimelig hurtigt faldt for den ny Kharadron Overlords faktion i Age of Sigmar. Jeg mener, hvad er der ikke at kunne lide hvis man ser nøgternt på det?

  • Dværge, check.
    • Dværge der følger en streng merkantil kode næsten i stil med Star Trek‘s Ferengier, check.
  • Luftskibe, check.
  • Rustninger der nærmest beder om at lege med forskellige metallics, check.

I det hele taget er konceptet med dværge der fandt en gas-art, der kunne få ting til at svæve, og brugte den til at flygte fra Chaos, ganske ok. Siden den var sjælden og meget værd blev det selvfølgelig til aether-gold, og nu “miner” de guld fra de luftstrømme hvor gassen findes. Det er en fin twist på klassiske dværge-elementer.
Nogle vil dog nok stejle over at de er i fuld rustning, men det er jo fordi de er pressure suits fordi de bor højt oppe i atmosfæren, og det er en stærk kontrast til de nærmest nøgne fyreslayers, den anden fuldt udviklede dværge-faktion i AoS so far. Især skæg-delen af rustningen ved jeg har irriteret nogen, men det er dværge, selvfølgelig skal der passes på deres skæg (omend de selvfølgelig så ikke kan fremvise det).

Jeg har meget snart min Arkanaut Admiral færdig, dog i et noget andet farveskema end det på Games Workshop’s side, men stadig inspireret af en af de officielle havne. Jeg er spændt på hvad i siger, men det var sjovt at have en grund til at arbejde med farvede metaller.

Leave a Reply