Her er min primære malekø ved årets udgang (vi nævner ikke noget om at jeg har alt for mange påbegyndte figurer rundt omkring). Jeg besluttede mig for at få malet en stor del af min Khorne Bloodbound til Age of Sigmar (og blod-kultister og andet godt i andre spil) færdigt så de ikke står og fylder i køen, og indtil videre går samlebåndet langsomt men støt og roligt fremad. Det hele tager lidt tid da det meste af vores fri tid for tiden går med at male vores hus’ førstesal.
Udover den store mængde Khorne er der min An Chu Kuk og folk vil også kunne spotte en Warhammer Fantasy Amber Wizard, som min kone gav mig i adventsgave. Indtil videre står den der bare, men den skal også males så snart jeg er igennem Khorne så hun kan se jeg værdsætter den.