Når man har et barn på 4 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Foråret havde fuldt ud vækket haven bag det gamle bondehus.
Buskene var ved at spire. Græsset var blødt. Luften duftede af nye blade og fugtig jord.
Og en dag… dukkede noget meget mærkeligt op.
En mærkelig opdagelse
Herbert var den første, der bemærkede det.
“Gregers… kom hurtigt!”
Gregers vraltede hen til ham, mens han stadig børstede krummer af sit skæg.
Så stoppede han.
Æg hang fra buskenes grene.
Ikke almindelige æg.
Disse var klare og farverige – røde, blå, gule, grønne, orange, lilla – nogle stribede, nogle prikkede, nogle skinnede som små juveler i morgensolen.
Musene samledes under dem med vidtåbne øjne.
“Er det frugt?” spekulerede Bærer, den største mus.
“De lugter ikke af frugt,” sagde Løber, den midterste mus.
“Måske klækkes de til noget farverigt,” foreslog Pjevs, den mindste mus.
Gregers foldede armene.
“Mennesker er mærkelige,” sagde han.
“Men selv for dem … er dette usædvanligt.”
Teorier og undren
Hele dagen og natten summede haven af gæt.
Fluerne besøgte æggene og erklærede dem for “meget dekorative, men ikke spiselige.”
Den gråstribede kat snusede til et og besluttede, at det “ikke var værd at jagte.”
Selv kaffenisserne, der observerede fra vinduet, mumlede:
“Symbolisme,” sagde Brün.
“Muligvis sæsonbestemt,” tilføjede Dreg.
Herbert smilede blot.
“Måske er det en fest,” sagde han.
“Af hvad?” spurgte Gregers.
Herbert kiggede på den blomstrende have.
“Af ting, der begynder forfra.”
Stormen ankommer
Den aften blev himlen mørk.
Regnen kom hurtigt – tunge dråber, der rystede bladene og bøjede grenene.
Vinden fulgte efter.
Buskene svajede.
De farverige æg bævede…
…så et efter et…
plop
dunk
rul
De faldt.
Om morgenen var græsplænen i haven fyldt med farverige æg, der hvilede i græsset og mudderet.
Nogle var rullet langt – faretruende tæt på det nye hegn i udkanten af haven.
En omhyggelig redning
Herbert gik først udenfor.
“Vi må samle dem,” sagde han.
Musene nikkede og skyndte sig at hjælpe.
De arbejdede sammen:
Rullede forsigtigt æg tilbage fra hegnet
Bærende de mindre mellem to mus ad gangen
De større blev under pusten og prusten transporteret af havenisserne
Sammen flyttede de dem til sikre steder under buskene
Gregers skubbede forsigtigt til de større æg med sin støvle og styrede dem som runde, farverige sten.
“Rolig nu,” mumlede han. “Ingen rullen væk.”
Snart var alle de faldne æg gemt pænt under grenene, sikre mod at glide ud over hegnet eller blive væk.
De hængte dem ikke op igen – det virkede som en opgave for hænder større end deres.
Men de havde reddet dem.
En ny regnbue af æg
Senere samme dag kom menneskerne ind i haven.
De stoppede op.
De kiggede på æggene, der var samlet pænt under buskene.
“Åh! De faldt i stormen,” sagde en af dem.
Forsigtigt og blidt samlede menneskerne dem op…
…og hængte dem tilbage på grenene.
En efter en blomstrede buskene med farver igen.
En hemmelig tilfredsstillelse
Bag blomsterbuskene så Gregers og Herbert til.
Herberts øjne strålede.
Gregers strøg sig over skægget.
Og – bare et øjeblik – smilede han et meget lille, meget hemmeligt smil.
“Nå,” sagde han stille,
“det ser ud til, at æggene har et formål alligevel.”
Herbert nikkede.
“De gør haven glad.”
Musene sad under buskene og kiggede op på de klare former, der svajede blidt i brisen.
Ingen forstod fuldt ud, hvorfor menneskerne havde hængt æggene op.
Men de forstod noget andet:
Nogle gange er formålet med en ting simpelthen at bringe farve, omsorg og en smule undren til verden.
Og det var mere end nok.
Slut.
Note: Teksten er skrevet med støtte af kunstig intelligens