Gammel metal Black Legion terminator

Gammel metal Black Legion terminator [40k]

En ensom, stor sortklædt skikkelse har vandret hvileløst i vildnisset af vildvoksende sumpe på den fjerde planet og udfordret de stærkeste krigere der turde drage ud for at se om deres styrke stod mål med deres mod. Indtil videre er ingen vendt tilbage.

Jeg har mat-lakeret og givet sort basekant til en gammel metal Black Legion terminator tilbage fra 90erne hvor jeg var stor fan af chaos. Jeg burde nok også have malet “hullet” i hans flamer og nogle andre små-justeringer, omend jeg stadig er godt tilfreds med hornene og de skarpe overgange i farverne, men på den anden side er den en tribute til slutningen af min første malefase der sluttede omkring årtusindeskiftet da jeg kom i gymnasiet.

Leave a Reply