Min rollespilsgruppe har i nogen tid haft en warjack der var bygget over en Nomad, så jeg købte for lidt tid siden en figur så de også kan få den som prop. Jeg synes dog det var lidt dyrt for én figur, da den “moderne” i plastik koster næsten det dobbelt af den gamle i metal, men den kan så også samles til tre forskellige så det er ikke meget anderledes i de fleste GW kits i dag (som folk også brokker sig over). Derfor købte jeg en stak magneter med og borede ud så man kan skifte mellem alle dens konfigurationer.
Jeg er ret glad for faveskemaet, der er en variant over det klassiske Mercenary Magnus skema, det fungerer godt omend highlights måske er lidt kraftige. For en gang skyld synes jeg dog at det ser godt ud selv på billederne. Selve magnetiseringen er også lykkede udmærket, de titter en smule ud nogle steder hvis man kigger meget grundigt efter, men hvis man tænker over det er første gang vil jeg sige det er ok.