Flere folk på fora har kommenteret at baserne på mine figurer er lidt bare og kedelige, så som folk måske har bemærket er der kommet noget langt græs på nogle af mine sidste figurer. Jeg har nu fået købt noget mere langt græs, almindeligt græs til at komme oven på sand/jord og så noget mere “jord” materiale og sten (se billede et, på den blå stol) – både i almindelige farver og til mere alien landskaber hvis 40k fanger mig igen. Planen er dog at blande guld, gul-brunt sand og det kraftigt gule sand til en strand blanding. Udover guld er det metallic rødt sandt, gul-brune sten og så som sagt guld, gul-brunt sand, højt grønt græs og grønt græs.
Billede to viser hvad jeg allerede har af deko-sand, deko-sten og glas-stykker (til krystaller), IKEA er virkeligt kongen over deko/base materiale til ingen penge. Man kan ikke se højre række ordentligt, så her er en liste fra venstre mod højre i rækker af tre (ikke alle sammen de fører mere desværre):
- Gult sand
- Sort sand
- Små klare/grå glas stykker
- Orange sand
- Hvidt sand – perfekt til sne, giver noget af den mest fluffy sne jeg har set hvis blandet rigtigt med træ-lim
- Rust-brunt sand – den farve er jeg virkelig glad for, føres vist ikke mere desværre, kan forestille mig den ville være et hit for mange
- Grønne glas stykker – perfekt til warpstone eller andre krystaller
- Sorte glas stykker – perfekt til obsidian
- Lyseblåt sand
- Grå småsten
- Gråt sand
- Brune småsten