En Malifaux gremlin mere sneg sig foran i male-køen, og det er da svært at stå for de karakterfyldte grønne hillbillies.
Igen en figur der lægger mere op til et simpelt og let beskidt farveskema end den store detalje-grad, men det betyder så også at den var ret hurtig at male og stadig få et resultat jeg er tilfreds med.
Da han står med en fiskestang skulle basen selvfølgelig ligne af han står ved bredden af noget vand, men jeg har givet ham samme type buskads som de andre gremlins bagved for at de passer bedre sammen.
Figuren her understreger dog noget jeg ser som et stort problem for Wyrd – og som bliver værre jo nyere kits jeg køber virker det til: at de deler figurerne op i alt for mange dele på sprues og derved gør dem besværlige at samle. Gremlinen her er knap 2cm høj men alligevel bestod han af 10 dele! Hat, hovede, arm 1, arm 2, fiskestang (heldigvis var den i ét stykke), krop, fisk, fod 1, fod 2 og basen. Ved GW havde figuren været støbt i én stykke og PP tre-fire dele maks. Dette betød at det var ret besværligt at få fødderne til at sidde på en pæn måde, men synes det er lykkes uden at hans anatomi virker alt for forvreden.