Jeg har haft disse billeder af The Carver liggende nogle dage, jeg er ikke tilfreds med dem men på den anden side får jeg nok ikke taget markant bedre uden at ofre penge på bedre kamera-setup, så nu kommer de op.
Jeg har altid godt kunne lide The Carver på grund af hans klassiske græskarmand udseende, men da jeg opdagede at der var et alternativt hovede med magetiserede jeg dem og lavede en plads på basen så det hovede, der ikke er i brug, kunne dekorere.
Der skulle egentlig sidde to fugle på hans “kors”, men de blev ved med at brække af fordi kontaktpunkterne er ekstremt små, så til sidst lod jeg dem forblive af og satte dem på basen i stedet.
Nu vi er ved basen har jeg forsøgt at ramme et udseende der minder en smule om en mark med furer, med striber af brun jord skiftende med striber af græs.