Så er det sidste af selve holdet malet, så er det kun træneren, musikeren og holdet “læge” der mangler før holdet og alt omkring det er færdigt. For der skal da også staff til, har fundet de helt rigtige blandt den almindelige Age of Sigmar linje.

Men først til de tre spillere, de er sportsstjernerne trods alt!

1. Kilfritch the Rotten, Bloater. 110.000GP.
Kilfritch er levende… tror de fleste da. Stjernespilleren på Pradeshynya Postules har lige så meget til fælles med et af gasser opsvulmet lig som med de levende:

• han bevæger sig (omend langsomt) – men han taler ikke ret meget
• han indtager ting (mad vil være meget at sige så beskidt og råddent som det ofte er) – men der kravler også insekter rundt på og i lig
• han er enormt stærk – men det er mumier også
• han falder (ikke så meget) fra hinanden – men det kunne bare være god klister der holdt ham sammen, de skinnende og slimede væsker er der i hvert fald…

Det vigtigste argument mod at han er død er dog at der ikke er en necromancer styrer ham, kun en træner der råber af ham som han så følger…

11. Turzazert Roteater, Rotter. 40.000GP.
Turzazert elskede skimmelost, der var ikke noget bedre i verden for ham end et stort stykke ost med tykke streger af mug i. Med tiden blev han nysgerrig og begyndte at æde andre, rådnende ting – rådden fisk i stil med (virkelighedens Svenskeres) surstrømning og negravede ishajer som man gør mod nord (og på virkelighedens Færøerne) var hans favoritter, og efterhånden begyndte han selv at rådne en smule.

Han blev spottet medens han hang ud af i en af de beskidte madboder ved en af holdets kampe, og indtil videre gør træner Szizhyld sit bedste for at holde ham fra at bide i holdkammeraten Kilfritch, for han lugter jo så lækket muggent, endsige begynde at gnave i sig selv for at komme til den dejlige råd.

12. Wolfryrghyt the Septic, Rotter. 40.000GP.
Et eller andet sted skal landmænd jo gøre af afføringen fra deres dyr, og Wolfgang specialiserede i at bygge gylletanke og områder beregnet til møddinger. Ofte faldt han dog i dem, medens han arbejdede på dem, og efterhånden ville stanken ikke gå væk fra ham – måske den i virkeligheden også kom fra ham selv…

Til sidst faldt selv kunderne til dette område fra, men så var det godt at et af de lokale sportsfolk ikke havde så sarte næser. Her fik han navnet Wolfryrghyt da Wolfgang var svært at sige med munden fuld af den mængde fluer, der efterhånden blev tiltrukket af hans odeur.

• 

• 

•