Jeg havde lyst til at male noget i en anden stil, afprøve om jeg kunne lave noget der lignede noget tegneserie agtigt med tunge streger. Samtidig har jeg længe haft lyst til at male noget kraftigt grønt, så valget af figur var oplagt: Hulken.
Han blev meget grøn, og medens effekten med de sorte streger frem for normal tone shading ikke er perfekt er det helt klar en markant anderledes stil end jeg plejer. Jeg har dog brugt normal GW contrast maling og dermed toning på hår og bukser, hvilket måske ikke gør stilen gennemført men de giver nu gode bukser og hår. Huden er malet med AK Interactive Flourescent Green i mange lag for at få den helt dækkende.
Han er blevet meget, meget lysende grøn, langt mere ned i filmene men det er ikke helt ved siden af de helt gamle tegneseriers cell farver.
Basen er først malet med sort contrast for at få markeret sprækkerne og derefter er der brugt AK Interactive Terrains Asphalt for vej overflade teksturen.
Samlet er jeg udmærket tilfreds med resultatet og absolut ikke sidste gang jeg prøver noget i den stil