Når man har et barn på 4 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde, og nu hen mod jul er julenisserne så også kommet med.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Sneen lå tyk uden for det gamle bondehus og glødede blåt i måneskinnet. Indenfor sov menneskene og drømte om varm mad og julestemning. Men under det store pyntede træ – det, der havde forvirret de magiske folk så meget – skulle noget helt særligt begynde.
For i aften var det juleaften, og nisserne Gregers og Herbert havde sammen med julenisserne planlagt deres helt egen fest.
Den hemmelige sammenkomst begynder
Så snart uret slog midnat, blev lysene blødere, og træets lys blinkede en smule stærkere, og nisserne vågnede til live.
Gregers strakte armene og rettede sin røde hue.
Herbert rystede støvgnister af sit skæg.
Nisserne sprang frem fra deres skjulesteder – støvler klirrede, hatte glødede svagt af julemagi.
“Glædelig juleaften!” jublede den ene nisse.
“Lad festlighederne begynde!” fnisede Herbert.
De havde brugt dage på at forberede sig i hemmelighed – snige små godbidder, lave dekorationer og samle skatte til hinanden. Nu var det endelig tid.
Julefesten
Under træets varme skær lagde de frem en lille, men pragtfuld fest:
Bærkrummer, de havde nuppet fra menneskernes bagning
Honningdråber samlet fra en krukke, som menneskerne havde glemt at lukke
Fingerbølsebægere med kakao varmet af stearinlys
Agernboller lavet af nisserne.
Og en skål med musestore kiks (en særlig gave til deres små naboer, som også var med til festen!)
Musene pilede begejstret rundt iført miniature kristtornbladssløjfer.
Gregers løftede sit valnøddeskalskrus.
“Til venner, til vinteren og til magi delt med hinanden!”
De skålede, nippede og lo, indtil deres maver var fulde og varme.
Julesange og julelege
Efter festen ledte julenisserne gruppen i vintersange fra de fjerne skove.
Deres stemmer var høje og klare som stjerneskin, mens Gregers dybe brummen fik gulvene til at vibrere blidt. Herbert tilføjede en blød harmoni, der lød som snefnug, der dansede.
Så kom legene:
Snefnugkast, hvor papirflager fortryllet af den ene julenisse flød som fjer
Strømpeglide, hvor alle skiftedes til at glide ned ad en menneskesok, der var strakt ud over en pude
Stjernelyssøgning, en leg, hvor en julenisse gemte små glødende perler blandt gaverne under træet
En af julenisserne vandt flest lege, men hævdede, at det kun var fordi, han havde “usædvanligt velhoppende støvler”.
Gavecirklen
Endelig kom øjeblikket, som alle havde ventet på.
De sad i en cirkel under juletræet, hvor skygger blafrede som blide vinger, og fyrretræsduften svøbte sig om dem som et tæppe.
Hver nisse, have- som jule, havde medbragt en gave – lille i størrelse, men stor i tanken.
Gregers gave
Gregers gav julenissen med den stribede bluse en lille træslæde, han havde skåret ud af en kanelstang.
Den havde endda meder lavet af polerede nåle.
“Til hurtige flugter eller rolige ture,” sagde han med et blink.
Nissen hvinede af glæde.
“Åh! Det dufter af selve julen!”
Herbergs gave
Herbert gav julenissen på grisen en lille vinterkappe lavet af filtrester, han havde i smug havde klippet fra menneskernes hobbyskuffe.
Den glimtede svagt af sølvtråd.
“For at holde dig varm når du rider afsted,” sagde han.
Grisenissen svøbte sig glædeligt i den.
“Den er perfekt! Jeg vil altid værdsætte den.”
Nissen med lanternens gave
Den store nisse med lanternen gav Herbert en halskæde vævet af tørrede snebærstængler, dekoreret med to små agern.
“En lykkebringer til det kommende år,” sagde han.
Herbert tog den på med det samme.
Nissen med trompetens gave
Nissen med trompeten gav Gregers en hat-topper – en lille gylden klokke fortryllet til aldrig at falde af huen.
“Til den mest ædle af nisse,” erklærede tromplet-nissen.
Gregers lo så højt, at hans skæg rystede.
Julenissen med den stribede trøjes gave
Julenissen med den stribede trøje gav musene en miniaturepude fyldt med tidseldun.
“Til de sødeste vinterdrømme,” sagde han.
Musene sukkede af glæde og krøllede sig straks sammen på den.
Julenissen med den stribede trøjes gave
Til sidst trådte den mindste julenisse genert frem.
Han gav alle en lille foldet stjerne, lavet af vokspapir, der glødede med en blid varme.
“Dette er stykker af juleaftenslys,” forklarede han.
“Bær dem med dig, når vinteren føles lang.”
Rummet blev stille – ikke af sorg, men af følelsen af at være en del af noget meget varmt og meget magisk.
En nat fyldt med vidundere
Sammen under træets funklende grene talte, lo og fortalte de historier, indtil den første daggry rørte vinduerne.
Herbert hviskede:
“Dette er måske den mest magiske nat, vi nogensinde har haft.”
Gregers nikkede langsomt.
“Ja … og det bedste er at dele den.”
Julenisserne smilede, deres støvler klirrede sagte.
Da menneskerne begyndte at røre på sig, skyndte de magiske venner sig tilbage til deres stille positioner – havenisserne blev stive i indgangen, julenisserne gemte sig rundt om i stuen.
Men under træet glødede de vokspapirstjerner, de havde udvekslet, lidt længere, end de burde have gjort… som om juleaftens magi også ville holde sig vågen.
Slut. 🎁🎄💫