Indhold
Når man har et barn på 4 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og nissen fra borddugen
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
I flere nætter havde nisserne Gregers og Herbert nu vænnet sig til deres livlige nye ledsager, Tulipan – den grønklædte nisse med den store næse, der trådte ud af dugen, når natten faldt på.
Han var energisk.
Han var munter.
Han omarrangerede ting, der ikke behøvede at blive omarrangeret.
Og på en eller anden måde føltes huset lysere af den grund.
En mistænkelig symmetri
En aften, mens Tulipan snakkede muntert om “forårsmønstre”, kneb Gregers øjnene sammen mod dugen.
“Der er noget…” mumlede han.
Herbert lænede sig tættere på.
I den anden ende af dugen – langt forbi blomsterne og de malede blade – var der en anden nisse.
Også grøn.
Også med en stor næse.
Men stående anderledes – armene over kors, hovedet på skrå, med et lidt mere eftertænksomt udtryk. Havenisserne kunne have svoret, at han i dagtimerne var helt lig Tulipan, som et spejlbillede, men nu nu hvor roen var faldet på var han det ikke længere.
“Tulipan…” sagde Herbert langsomt,
“kender du ham der?”
Tulipan vendte sig.
Han blinkede.
Så gispede han.
“Åh!”
Den anden opvågning
Alle tre nisser skyndte sig hen til den fjerneste ende af bordet.
De så til.
Ventede.
Holdt vejret.
Den syede nisse… bevægede sig ikke.
Gregers krydsede armene.
“Måske er du unik,” sagde han.
Tulipan rystede ivrigt på hovedet.
“Nej, nej, nej! Mønstre kommer parvis! Balance! Symmetri! Det er meget vigtigt!”
De ventede længere.
Stadig ingenting.
Gregers sukkede.
“Nå, det er afgjort…”
Pop!
En ny ankomst
Den anden nisse trådte lige ud af dugen med en blød landing.
Han strakte sig langsomt, meget mere roligt end Tulipan havde gjort.
Så kiggede han sig omkring.
“Ah,” sagde han med en tankefuld tone,
“frisk luft.”
Tulipan sprang frem.
“Du klarede det! Jeg vidste, du ville!”
Nykommeren nikkede.
“Til sidst.”
Herbert smilede varmt.
“Velkommen,” sagde han.
“Jeg er Herbert. Det er Gregers.”
Den nye nisse bukkede let.
“Jeg er Påskelilje,” sagde han.
“Observatør af stille ting, lytter til langsomme forandringer.”
Gregers løftede et øjenbryn.
“…Du er ikke som Tulipan.”
Påskelilje kiggede på Tulipan, som i øjeblikket drejede rundt i en cirkel.
“Nej,” sagde han roligt. “Det er jeg ikke.”
Et haveeventyr
Det varede ikke længe, før Tulipan fik en idé.
“Vi må gå udenfor!” erklærede han.
“Haven! Farverne! Begyndelsen!”
Påskelilje overvejede dette.
Så nikkede han.
“Ja. Vi må se, hvad der vokser.”
Så den nat, for første gang, smuttede fire nisser stille ud i forårshaven.
Udforskning sammen
Haven glimtede i måneskin.
Luften var blød og levende.
Tulipan løb foran og undrede sig over alt:
“Se! Blade! Nye blade!”
“Og knopper! Så mange knopper!”
Påskelilje gik langsommere.
Han rørte ved jorden.
Lyttede til brisen.
Så skyggerne skifte.
“Det er tidligt,” sagde han stille.
“Men forandringen er begyndt.”
Herbert gik smilende mellem dem.
Gregers fulgte efter med hænderne bag ryggen.
De besøgte den friske jordplet og hilste på salamanderen.
Tulipan vinkede entusiastisk.
Påskelilje bukkede respektfuldt.
De passerede muldvarpeskuderne.
Tulipan snublede over et.
Påskelilje gik uden om den uden et ord.
Gregers hostede høfligt.
De stoppede under buskene med de farverige æg, der nu svajede blidt igen.
“Åh,” sagde Tulipan,
“dekoration med formål!”
“Eller formål med dekoration,” tilføjede Påskelilje.
Balance fundet
Mens natten blev stille, stod de fire nisser sammen midt i haven.
Tulipan hoppede let.
Påskelilje stod stille som en sten.
Herbert varm og blid.
Gregers rolig og tankefuld.
“Du er meget anderledes,” sagde Herbert sagte.
Påskelilje nikkede.
“Det er pointen.”
Tulipan smilede.
“Flere måder at nyde foråret på!”
Gregers kiggede på dem begge.
Så smilede han langsomt.
Tilbage til dugen
Før daggry vendte Tulipan og Påskelilje tilbage til dugen.
Side om side trådte de tilbage i deres syede former.
Stille igen.
Tavse.
Men nu vidste havenisserne:
Klædet rummede ikke ét, men to levende mønstre.
Et af energi.
Et af ro.
Og sammen bragte de en ny form for balance til huset og haven.
En balance, der ville træde frem hver nat og udforske verden på sin egen, nysgerrige måde.
Note: Teksten er skrevet og billeder er lavet med støtte af kunstig intelligens