Jeg har set en god del Lego Ninjago med min datter, og da jeg samtidig stadig elsker at bygge Lego (hvilket hun heldigvis også har taget til sig) kunne jeg ikke stå for det da Proshop for en del måneder siden har et ekstremt godt tilbud på få eksemplarer af 14+ Ninjago Legends figurerne. Oprindeligt havde jeg set mig lun på Ildmech figuren, men den nåede at blive udsolgt så jeg købte den store drage i stedet. Og hvem kan stå for cool drager?
Det var en fantastisk oplevelse at samle den for nogle uger siden, den var passende kompleks til alderen – faktisk mere end flere 18+ sæt i en del trin – og min kone lod mig blive fanget af det og datter synes for det meste det var sjovt at følge. Det er efterhånden sjældent noget fanget mig så meget, hvilket er interessant at jeg trods min autisme sjældent ender med hyperfokus. Når jeg endelig gør er det virkeligt afslappende for mit hovede, der ellers altid kører med alt for mange tanker og overvejelser.
Denne weekend fandt vi endelig et sted den kan stå ordentligt, så derfor kunne der også tages fotos og dette indlæg skrives – for uden fotos ville indlægget har være ret tamt. Som billedet antyder er dragen stor, så den var ret svær at finde plads til.






