Indhold
Når man har et barn på 4 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og nissen fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den anden nisse fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og hovene i værelset ovenpå
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og racet mellem hove og hule knogler
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og Honningvogterne over komfuret
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Det begyndte med en summen.
Ikke den blide, konstante summen fra køkkenet.
Ikke den drivende summen fra vinduesfluerne.
Den var høj.
Dyb.
Lagdelt.
BZZZZMMMM…
Gregers kiggede skarpt op.
Herbert tabte den sten, han holdt.
Ovenfra – fra børneværelset – rullede lyden gennem huset som en langsom trommen.
Før Gregers overhovedet kunne tale, skyndte to små skikkelser sig ned fra køkkenhylden.
Gyldenbrum og Voksbrum – biavlernisserne – løftede deres slør.
Deres udtryk ændrede sig med det samme.
“Det er ikke almindeligt,” sagde Gyldenbrum.
“Nej,” svarede Voksbrum. “Det er en tiltagende summen.”
Gregers nikkede.
“Vi undersøger det sammen.”
Og så klatrede de op ad trappen – havenisser og honningvogtere side om side – idet de fulgte den kraftige lyd.
De skubbede døren op.
Og stoppede.
Midt i børneværelset, lige over gulvet, svævede en stor bi.
Ikke enorm som et monster.
Men stor nok til at den føltes vigtig.
Hendes krop skinnede guld og sort, hendes vinger slog langsomt og kraftigt.
Omkring hende kredsede en cirkel af mindre bier i perfekt rytme – de steg, faldt og drejede som planeter omkring en sol.
Selve luften syntes at pulsere.
Selv Rapunsel Glittermanke stod stille i nærheden og så stille til.
En kongelig tilstedeværelse
Voksbrum trådte frem først og bukkede dybt.
“Deres Majestæt,” sagde han.
Gregers blinkede.
Herbert gispede sagte.
Gyldenbrum sænkede hovedet.
“Vi hilser dronningen.”
Den store bi sænkede sine vinger.
Summen blev blødere – ikke væk, men blidere.
Hun vendte sig let mod dem.
Hendes stemme blev ikke udtalt, men føltes – som en vibration gennem luften.
“Ejer I dette hus?”
Gregers trådte frem og rettede på sin frakke.
“Vi passer på det,” sagde han.
“Ligesom mange andre.”
Herbert tilføjede blidt:
“Velkommen, men… din tilstedeværelse er meget stærk.”
De mindre bier fortsatte deres kredsløb, deres mønster præcist og roligt.
Gyldenbrum talte forsigtigt:
“Din summen er et samlende kald. Den tiltrækker opmærksomhed. Den sætter gang i bevægelse.”
Voksbrum nikkede.
“For meget, og balancen forskydes.”
Hvorfor hun kom
Dronningens vinger blev mere langsomme.
Summen blev dybere og mere stille.
“Jeg fulgte duften,” sagde hun.
Voksbrum smilede blidt.
“Honningen.”
Gyldenbrum tilføjede:
“Blomsterne udenfor er begyndt. Den søde sti er ved at dannes.”
Dronningen vendte sig let mod vinduet.
Sollys rørte hendes vinger.
“Jeg ledte efter et sted at begynde.”
Herbert trådte tættere på.
“Haven er klar,” sagde han.
“Den har plads. Blomster. Luft.”
Gregers nikkede.
“Huset er… allerede ret fuldt.”
Fra hjørnet hviskede Tulipan, dugnissen:
“Meget fuldt.”
Påskelilje, den anden dugnisse, nikkede.
Dronningen overvejede det.
De mindre bier sænkede deres bane.
Så, med en blød, stigende summen, løftede dronningen sig højere.
Cirklen brød.
Bierne samledes tættere på hende.
“Så vil vi gå derhen, hvor verden vokser,” sagde hun.
Gyldenbrum og Voksbrum bukkede dybt.
“Vi vil lede sødmen nedenfor,” sagde de sammen.
Afgangssangen
Med en sidste, kraftfuld summen vendte dronningen sig mod det åbne vindue.
Bierne fulgte efter i en gylden spiral af bevægelse.
Ud i forårsluften fløj de.
Lyden forsvandt.
Stilheden vender tilbage
Rummet blev stille igen.
Rapunsel Glittermanke udåndede sagte.
“Det var… meget tilstedeværelse,” sagde hun.
Gregers nikkede.
“Sandelig.”
Herbert smilede.
“Men en god slags.”
Nedenunder vendte biavlernisserne tilbage til deres post over komfuret.
Deres summen genblev genoptaget – blid, stabil, lige tilpas.
Gregers kiggede sig omkring i huset.
Kaffenisser.
Dugnisser.
Biavlernisser.
Enhjørninger.
Og nu… besøgende dronninger.
Han sukkede og smilede så.
“Enhver skabning,” sagde han,
“søger sin rette plads.”
Herbert nikkede.
“Og når den finder den falder alt til ro.”
Udenfor, i haven, begyndte en blød, gylden bevægelse blandt blomsterne.
Og den søde tid begyndte for alvor.
Note: Teksten er skrevet og billedet er lavet med støtte af kunstig intelligens