Nu Nurgle har fået en plads i solen igen (lad være med at tænkte på stanken når han varmer op) i anledning af 40k’s ny udgave tog jeg mig sammen og fik malet den sidste Nurgle dæmon jeg har liggende: Epidemus. Han har også ligget så langt som malebordet i flere år, så det er rigtig rart at jeg fik mig taget sammen og få ham færdig nu.
Til at begynde med var han lidt udoverskuelig da det er ret svært at skelne de Nurglings der bærer palankinen fra hinanden, men det er da lykkedes gennem farverne at skabe en udmærket illusion af en vridende masse af små væsner og store maddiker / orme der bærer den fremad vil jeg sige.
Jeg er som altid med Nurgle ret godt tilfreds med resultatet. Jeg føler at variationen af grønlige og brunlige farver spiller ret godt, og den afsluttende grøn-brune Athonian Camoshade wash gav en god dybde uden at jeg også behøvede arbejde ret meget på highlights. Derefter matlakerede jeg figuren for at beskytte den, normalt det sidste trin men her gav jeg den så derefter en glossy brun wash (Aggrax Earthshade Gloss) og sluttede af med klatter af Nurgle’s Rot malingen. Denne er jo en blanding af klar-lak og snot-grøn farve, så som navnet siger er den skabt til at lave afsluttende slim-klatter og slimede områder. Det har den gjort glimrende vil jeg sige.