Efter jeg så nogle billeder på Nettet hvor folk havde kit-bashed en Dreadknight og en Soul Grinder til en uhellig skabning der mindede meget om Cyberdemon fra Doom. Jeg spillede en del Doom over IPX netværk da jeg var teenager, så den fangede mig virkelig. I det hele taget var Doom nok en af grundene til at jeg i sin tid faldt for Chaos mørke kræfter i det hele taget.
Blandingen var så sej at jeg måtte lave min egen, så jeg købte de to kits i sidste uge. Jeg måtte love ekspedienten at smide billeder op af en så uhellig blanding, så her er den.
Det er kun dele fra de to kits og så noget modellermasse (milliput) formet som ekstra muskler for at få delene til at virke mere sammenhængende.
Jeg har taget lidt af de rør der normalt forbinder kroppen med underdelen og lavet dem til studser der stikker ud fra kroppen forskellige steder. Denne asymmetri passer godt til det dæmoniske vil jeg sige.
Jeg overvejede om jeg skulle bygge rustnings-pladerne på benene og så bare skjule Grey Knight ikonografien, men jeg undlod dem da det rå maskineri spiller bedre sammen med det dæmoniske i mine øjne. Jeg behold dog de to lår-plader og over “tæerne” så der er et par steder jeg kan binde sammen med farverne på andre kaos enheder.
Jeg er rigtig godt tilfreds med den, den virker lidt langstrakt men det gør ikke noget, og jeg føler at jeg har styrket blandingen af dæmon og maskine i forhold til den oprindelige Soul Grinder.
Jeg vil sige at den ud fra størrelsen nok mere vil blive spillet som en Deamon Prince end en Soul Grinder, men nu spiller jeg alligevel ikke, så den tanke er lidt meningsløs.
Jeg skal nok ligge billeder op når jeg får den malet. Jeg overvejer et farveskema lidt i retning af Doom dæmonen.