Jeg har alt for længe har Ten Thunders Rail Worker crewet stående halvfærdigt på mit malebord alt for længe, men nu skal det være, det skal blive færdigt her i december.
Kang var den første af menneskene jeg fik færdig (Emberlingen fik jeg færdig for lang tid siden) og jeg er egentlig ret godt tilfreds med ham. Den brune ink ser langt mere “klattet” ud på billederne end i hånden, hvor det har den ønskede effekt af at få ham til at se beskidt ud. For at være ærlig så jeg det slet ikke før jeg så billederne, hvilket ærgrer mig en del men når det ser fint ud i hånden kan jeg ikke forsvare at bruge mere tid på figuren med den male-kø jeg har føler jeg.
Jeg valgte hans sledgehammer da skovlen godt nok har karakter men alligevel ikke helt så skræmmende nok ud på den måde han er poseret. Fed detalje at man kan vælge våben dog, ikke at det har nogen effekt på spillet, på det plan er Malifaux dejligt simpelt.
Jeg har gjort en del ud af at få basen til at ligne en klassisk ørken som han skal til at lægge jernbane spor igennem, og jeg føler at det er lykkedes – den er den base jeg har lavet med mest dekoration indtil videre.