Jeg fik i forgårs malet min anden enhed banes (Bane Knights) færdige, og jeg vil mene at det er blevet bedre end thrallsne – omend det delvis skyldes at figurerne har flere detaljer hvor thralls har større flader som jeg lod være ensfarvede.
Jeg har ført det grønne skær videre i udsmykningen af deres våben og brugt det på ornamenteringen af deres rustninger omend det er svært at se der.
Jeg overvejede længe om jeg skulle forsøge mig med object source lighting omkring deres hoveder, men jeg kom frem til at det grønne skær fra dem i mit hovede er meget svagt så det reelt ikke oplyser områderne omkring hovederne, det er kun en svag indre glød.
Deres tøj er som det nu engang er, som jeg skrev i forbindelse med thrallsne går jeg efter en helhed i hæren ud fra hvordan jeg har malet tøjet på generalerne frem for at lade dem skille sig ud på en måde der måske vil fungere bedre for thralls men gør sammenhængen mindre tydelig.