Hordes: Skorne - Cataphract Cetrati Grunt

Skorne – Cataphract Cetrati Grunt [Hordes]

Så fik jeg endelig den første Cataphract Cetrati malet, og medens det er nogle utroligt flotte figurer så er den enhed lidt skyld i at jeg gik lidt død i at male Skorne, for der er enormt mange små guldkanter på dem.

I det officielle farveskema er kanten nederst på tøjet sort og der er kun en guld-tråd over det, men nu holder jeg generelt mine Skorne rød og guld uden ret meget sort (hvis overhovedet), og jeg syntes det virker ok med en kraftig gylden bort nederst.

Jeg vil sige at krystallerne lykkedes en smule bedre på den her, på et tidspunkt skal jeg nok blive bedre til dem. Samlet er jeg i det hele taget udmærket tilfreds med malearbejdet, det er en af de bedre figurer jeg har malet, og hvis jeg kan holde den kvalitet på hele enheden, hvilket jeg burde kunne, vil jeg være godt tilfreds.

Jeg lægger som I kan se den første af enheden op nu, jeg skal dog nok lade være med at lægge dem alle op når de bliver færdige efterhånden, dette var den første “prøve” figur på en “kvalitet” og resten vil så følge den. Der kommer selvfølgelig billeder når alle er klar, men kan ikke garantere der ikke kommer andet indimellem som afbræk i at fremhæve guldkanter.

Leave a Reply