Jeg må indrømme at der er noget over Teddy figurerne til Malifaux, de er dejligt makabert dystre og fanger stemningen i verdenen på bedste måde men de er også lidt søde som Teddy bjørne nu engang er.
Jeg malede for nogen tid siden den bonus Teddy jeg fik med min Gencon ordre sidste år (Miss Ery), men tidligere på ugen kunne jeg ikke lade være med at købe den normale også – selvom den ikke er helt så sød som den anden efter min mening.
Ligesom den første malede figuren nærmest sig selv, og medens jeg godt nok har malet den i det foreslåede farveskema har jeg til gengæld brugt energi på at få lavet bedre highlights osv. – man kan tydeligt se at min maling er en fremadskridende process hvor jeg bliver bedre og bedre efterhånden hvis jeg selv skal sige det.
Basen er et forsøg på at fange essensen af Malifaux verdenen: brosten, så noget bar jord og så et helt fremmedartet underlag og så lidt græs og en krystal (soulstone måske) til pynt.