Mechanicum Thanatar Siege-Automata [30k]

Mechanicum Thanatar Siege-Automata [30k]

Jeg har altid været fascineret af Mechanicum/Mechanicus, og ForgeWorld rammer det rigtig godt med deres 30k figurer. Især deres Thanatar er fantastisk, så da jeg faldt over en der solgt en samling mechanicum billigt kunne jeg ikke lade være.

Thanataren mangler godt nok ammo-bæltet, da det vist gik i stykker for den tidligere ejer da han ville lave en mere dynamisk stilling, men det gør egentlig ikke noget for det har altid set lidt for overdrevet ud i mine øjne.

Siden mine 30k loyalister forestiller Ultramarines og knights/titans allieret med Ultramarines under Imperium Secundus perioden skulle Thanataren (og de andre figurer i handlen) selvfølgelig males noget om, da de var malet i Iron Warriors tema. Jeg synes dog personligt at mecanicum/cus gerne må være malet mere i metal-farver og så kun have farven der viser deres tilhørsforhold som spot, de er ikke space mariner! Derfor nøjedes jeg med en skulder og lår-pladerne i ultramarine blå og resten blev beholdt i metal og hazard-stripesne var for fine til ikke også at bibeholde – IW har jo ikke patent på dem (plus det ville tage en del arbejde at få dem skjult da de er en del af de plader den tidligere ejer valgte at bygge figuren med).

Hvad jeg virkeligt elsker ved ForgeWorlds mekaniske figurer er alle de slanger der ligger og gemmer sig under pladerne, de giver virkelig en fantastisk understregning af det mekaniske. Der var selvfølgelig en del arbejde i at få dem alle malet, da alle former for detaljer var umalede. Det er dog en ting jeg faktisk foretrækker ved mine egne paint-jobs frem for de officielle: De maler ofte ledningerne ensfarvede eller som metal, det ser meget bedre (og mere realistisk ud) at de er malet i forskellige farver efter min mening.

Billederne er desværre ikke blevet så gode som håbet, på grund af lyset ser man ikke alle detaljer så godt, men når man står med den i hånden er jeg virkelig tilfreds. Jeg burde måske have sat en marine eller lignende ved siden af for størrelsesforhold til dem der ikke kender den, for den er ikke ligefrem lille, markant større end en dreadnaught og tæt på en af de “små” knights men stadig noget under min Cerastus Knight Acheron.

Leave a Reply