Tardis (Doctor Who)

Tardis (Doctor Who)

Min svigerfar er ved at bygge et stort engelsk modeltogs-anlæg i skala N, hvorpå han bl.a. har en hjemmelavet model af Hogwarts, og da han samtidig er begyndt at se Doctor Who (hvis man har det mindste med engelsk pop-kultur at gøre er den ret svær at undgå) skal der selvfølgelig også en Tardis på. Han havde købt en, men hans øjne og koordination er ikke god nok til at få den ordentligt malet mere desværre. Derfor bestilte jeg også en og malede til ham i julegave.

Jeg er ikke helt tilfreds med den, de drybrushede kant highlights blev fine og sedlen på siden giver også en udmærket illusion af ekstremt lille tekst. Vinduerne blev dog ikke helt gode, og det samme gælde baren øverst hvor jeg kun kunne få skrevet “POLICE” noget kluntet og ikke Police Box – det midterste “Public Call” ville være så småt at jeg ignorerer det helt. Det viser dog at jeg skal have øvet mig markant mere i miniature frihånd og skaffet mig virkeligt små pensler.

Billede to med space marinen er for at illustrere skala da de fleste nok har en ide om hvor store de figurer er.

Leave a Reply