Så er træneren og musikeren også klar, så er det kun lægen der mangler før jeg har alt omkring Pradeshynya Postules Nurgle Blood Bowl holdet færdigt. Jeg føler jeg har fundet de helt rigtige blandt den almindelige Age of Sigmar linje som staff, lægen bliver også perfekt i stilen.
Træner. Szizhyld the Corruption Lord.
Soren the Crier Lord var både træner for et mindre succesfuldt hold og town crier, og medens hans lungers formåen var imponerende så var hans hold det ikke ligefrem.
Dette vendte dog en dag, i hvert fald hans lunger, ikke holdet, da han fik halsbetændelse. Det betød at hans råberi tog en ende, da hans stemme forsvandt mere og mere. Heldigvis havde hans arbejde betydet at han havde lært at læse, så han kunne læse proklameringerne fra højere sted op og udbasunere dem, og dette mere skjulte talent havde givet ham et bijob hos borgmesterens skriver. Dette mistede han dog også, da hans hals betændelse smittede borgmesterens datter, der var kendt for hendes gyldne stemme, der nu lød som en gammel heks brægen.
Han fik dog smuglet en stor stak blank papir med hjem fra det nu tidligere job, og medens sygdommen raserede hans krop mere og mere, langt mere end en simpel halsbetændelse, kastede han sig over hvordan han ville planlægge det perfekte hold når han engang var klar.
Dette tog flere måneder, og da byen troede at han endelig var kreperet i hans hytte og ville brænde den ned for at undgå smitte, kom han ud som en forandret mand – nogle ville sige dæmon som han nu så ud, men de turde ikke nærme sig ham for at bekræfte det af frygt for at blive smittede. Under hans nye navn Szizhyld gik han straks i gang med at samlet sit ny, langt mere perfekte sportshold. Og de skulle nok få hans genvundne stemme at høre!
Figur Spoilpox Scrivener
Musiker. Hanzi Hinterdudler.
Hanzi voksede op i bjergene omkring byen, søn af tilflytterede sydfra, og helt fra barnsben var han fascineret af den lokale dudelsack, der blev brugt til at kommunikere på lange afstand samt til larmende byfester, da dens brægende lyd kan trænge gennem nærmest alt.
Han blev hurtigt blandt de bedste musikere i området og opnåede en vis skare af bedårende fans inden han blev syg. De elskede både hans solbrændte bjergbestiger krop og musikken, omend nok hans fysik mere end den brægende lyd fra bjergene.
Hans sygdom og henrådnende krop skræmte dem dog væk, men han fik nye fans blandt de fluer og maddiker der kom omkring ham, og som han nu kunne forstå og lave musik til. Medens lærde sydpå ville sige at sygdommen dræbte ham og der opstod en plaguebearer i hans sted ville han blot kluk-le og sige at han fik gudommelig velsignelse, da der nu voksede en dudelsack direkte fra hans krop, uagtet at det er hans ene lunge, et instrument han kan opnå hidtil uhørte toner og rytmer på.
Figur Sloppity Bilepiper