Lige siden jeg kastede mig over Plasmatic Bolt malingen fra Army Painter, som jeg jo bruger til mine Sons of Horus space marines, har jeg tænkte at de også ville fungere godt til et mere lyst, pastel-agtigt Van Saar gang i Necromunda. Man kan sige at lyse farver måske ikke så meget er settingen og i hvert fald er klare, lyse pang farver mest af alt Escher pigerne, men jeg føler alligevel at den lyse, næsten elektrisk blågrønne fungerer ret godt til de mekanisk fokuserede Van Saar.
Dette passer også fint med det navn, jeg har til dem indtil videre: ElectroSump Soldiers. Første del er godt nok fra en navne-generator, men den gav mig så gode associationer til en stor mængde sludge, hvor der stikker stykker af archeo-tech op fra medens elektricitet laver gnister i overfladen, at jeg kører med det. Jeg har dog ikke fundet på nogle individuelle navne endnu.
Farverne på sidste billede er de fleste, der er brugt til dem på nær tre jeg glemte: En ren hvid (brugte primært Army Painter Matt White), en ren sort (brugte primært Citadel Abaddon Black) og så den sorte Citadel Contrast, Black Templar.
Da jeg først var i gang kunne jeg ikke stå for at udnytte de farvede metallics jeg købte for lidt tid siden simpelthen fordi de var cool. Oprindeligt havde jeg tænkt på den mere mørke metallic røde, men fik fat i den lyserøde og det så egentlig ret godt ud på den mere elektriske måde så fortsatte med den.
De mørkerøde skuldre var fra starten tænkt som en kontrast til det grønblå og de sorte og grå dele virkede også som naturlige modsætninger.