Jeg er som sagt ved at varme op til Chaos Dværge i Blood Bowl, og i den anledning fik jeg lyst til at at “afprøve” at male den moderne iteration af 40k dværgene (Leagues of Votann). Jeg ville lave dem så de lignede de mørke Fantasy dværge lidt, og da limited ancestor modellen har en tyr på sit ryg-banner (en desværre faldende dyd i nutidens 40k) blev det den. Jeg gik i gang med rød, og undervejs så indså jeg at det egentlig også var farverne på mit absolut yndlings sci-fi Lego da jeg var barn, M-Tron. Det at de miner samt de store buggy-hjul på køretøjerne passer også med dværgenes fartøjer.
Jeg overvejede meget de hvide ben, men endte med at undlade dem da jeg ikke er så stor fan af halve og quartered designs – det jeg elskede ved M-Tron var alligevel det rød/sorte. For at det skulle passe med “det mere dystre” og Lego figurerne tog jeg også hjelm-ansigtet frem for de åbne, men fordi figuren er ret cool kan det være jeg ender med at bygge flere med de andre.
Jeg endte med at vælge en lidt mere mørk rød end Lego og så sølv frem for grå i temaet, så meget let inspireret samlet, men et lækkert tema jeg er endt med vil jeg sige.
Farverne brugt er (lige så meget reference til mig selv som andre):
- Base: Mat white spray
- Rød: Slaughter red speed paint (set i retrospekt ville Poppy red have ramt den varme røde jeg havde i tankerne bedre, men nu havde jeg den anden og nåede at putte den figuren på først, og resultatet blev jo godt)
- Slanger og visir: Orc skin speed paint
- Sort: Grim black speed paint
- Metal: Polished silver speed paint
- Guld: Hoplite gold speed paint
- Horn: Pallied bone speed paint