Disse tre rotter har stået på mit malebord i lang tid og blokeret for andet (som mine bold chorfs) ved at trække ud og gøre mig demotiveret. Men ikke mere! De er nemlig tilstrækkeligt færdige nu, og jeg er samlet godt tilfreds med dem.
Medens deres rustning kunne have lidt mere farvespil og detaljer ud over kant og møtrik highlights så er resten blevet ganske glimrende. Rustningen og klædet er da malet i de farver og på den måde for at skabe sammenhæng med de tidligere malede skaven, så store flader kan bare ikke males i helt samme stil som deres kutter så det blev meget massive blokke. Det er helt klart noget jeg skal arbejde på.
Jeg er især vild med de farver jeg fandt til deres slanger, Army Painter Warpaints Fanatic Rainforest og Electric Lime er fantastiske farver til skavens elektro-kemiske ting.
Baserne er godt nok 40k runde baser, da figurerne jeg købte i sin tid kun kom med firkantede baser og mine andre skaven er i mellemtiden kommet på runde, men da jeg samlede sættet havde min lokale figur-pusher ikke neutrale runde baser. Derfor er det 40k industrielle baser, med ørne-logoer kradset af, da jeg tænkte de i stilen også ville passe ok med skavens industri.
![Skaven Stormfiends [Warhammer/AoS]](https://elauridsen.dk/wp-content/uploads/2025/07/stormfiends2-1024x768.jpeg)
![Skaven Stormfiends [Warhammer/AoS]](https://elauridsen.dk/wp-content/uploads/2025/07/stormfiends3-1024x768.jpeg)
![Skaven Stormfiends [Warhammer/AoS]](https://elauridsen.dk/wp-content/uploads/2025/07/stormfiends1-1024x768.jpeg)
![Skaven Stormfiends [Warhammer/AoS]](https://elauridsen.dk/wp-content/uploads/2025/07/stormfiends4-1024x768.jpeg)