Indhold
år man har et barn på 5 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og nissen fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den anden nisse fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og hovene i værelset ovenpå
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og racet mellem hove og hule knogler
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og Honningvogterne over komfuret
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og dronningen i børneværelset
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang da de fik et nyt hjem til foråret
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag rankerne voksede for langt
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til den kvækkende sø
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og sommersvømmeturen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store skjulte rejse
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Sommeraftenerne havde gjort haven varm og søvnig.
Gregers og Herbert sad lykkeligt til rette i deres blomsterbed ved siden af salamanderens lille bunke sten. Snerlerne opførte sig ordentligt langs hegnet, musene kom og gik under buskene, og det gamle bondehus stod stille bag dem.
Så en morgen bemærkede Herbert noget mærkeligt.
På siden af huset, tæt på jorden, var der en lille dør.
Ikke en sprække.
Ikke et musehul.
En rigtig lille dør.
Med en karm.
Et håndtag.
Og endda et lille trin.
“Gregers,” hviskede Herbert, “det er præcis vores størrelse.”
Gregers stirrede.
“Den var der bestemt ikke i går.”
De skyndte sig tættere på.
Og så fandt de en anden ting.
En lille vindue var dukket op længere nede ad væggen og førte mod havesiden af huset.
To små indgange i huset.
To perfekte nisseindgange.
Ved menneskerne det?
Gregers inspicerede først døren omhyggeligt.
Han bankede på karmen.
Han testede håndtaget.
Den åbnede sig.
Bag den var en smal lille passage, der førte direkte ind i det varme bondehus.
Herberts øjne blev store.
“De har lavet en indgang til os!”
Gregers strøg sig over skægget.
“Måske.”
Herbert lagde hovedet på skrå.
“Måske?”
“Mennesker sætter mærkelige dekorationer overalt,” sagde Gregers. “Husk de farverige æg, der hang fra buskene?”
“Det er sandt.”
“Og dugnisserne.”
“Også sandt.”
De stod stille og overvejede.
Kunne menneskerne vide det?
Havde de bemærket de små fodspor?
De flyttede legetøj?
Manglende krummer?
Måske havde de set Gregers og Herbert vende tilbage fra et af deres natlige eventyr.
Eller måske havde nogen bare tænkt:
En lille dør ville se charmerende ud her.
Havenisserne kunne ikke beslutte sig.
Test af den nye rute
Den aften, da menneskerne havde travlt andetsteds, prøvede Gregers og Herbert døreneordentligt.
De gik gennem den.
Indenfor!
Ingen klatring op i vindueskarme.
Ingen klemning under døre.
Ingen søgning efter huller.
De gik simpelthen direkte ind i køkkenet.
Herbert lo.
“Det er vidunderligt!”
Så gik de lidt gennem huset og prøvede at kravle gennem vinduet.
Klik, tage haspen af, mase sig igennem.
Lige ud igen.
Aftenluften susede omkring dem.
Haven ventede.
Salamanderen kiggede op fra sin sten.
“Det var hurtigt,” sagde den.
“Vi har indgange nu,” annoncerede Gregers stolt.
Salamanderen blinkede.
“Meget avanceret.”
Havemusene ankom kort efter.
Pjevs undersøgte den lille indgang.
“Kan vi bruge den?”
Gregers rystede straks på hovedet.
“Den gamle aftale gælder stadig.”
Musene sukkede.
De havde for længe siden lovet ikke at gå ind i bondehuset og forstyrre menneskerne.
Løber kiggede gennem døråbningen.
“Det ser meget varmt ud derinde.”
“Det er der,” indrømmede Herbert.
“Men du har haven.”
“Og,” tilføjede Gregers, “en kat, der har indvilliget i ikke at spise dig, så længe alle opfører sig ordentligt.”
Fra et sted i nærheden af garagen kom en lav, tilfreds spinden.
Musene trådte væk fra døren.
“Haven er god,” sagde Bærer hurtigt.
Et besøg hos gamle venner
Den aften brugte nisserne deres nye indgang til et ordentligt besøg.
De fandt Brün og Dreg, der stod og overvejede ved siden af kaffemaskinen.
„En tærskel er dukket op,“ sagde Brün.
„Symbolsk,“ tilføjede Dreg.
Ovenpå hilste Rapunzel Glittermanke dem med et muntert klap af sine bløde hove.
Natskygge Raslevind raslede lykkeligt frem fra under sengen.
Tulipan og Påskelilje dukkede op af dugen.
Og Gyldenbrum og Voksbrum summede hilsner fra deres plads over komfuret.
For første gang siden de flyttede udenfor igen, kunne Gregers og Herbert besøge alle uden en besværlig rejse.
Så, før daggry, gik de blot gennem den lille dør og vendte tilbage til deres blomster.
Et mysterium, der bedst lades uløst
Flere dage gik.
Menneskene nævnte aldrig dørene.
De bøjede sig aldrig ned for at kigge indenfor.
De kaldte aldrig på nisserne.
Herbert blev mere nysgerrig end nogensinde.
„Jeg ville ønske, vi vidste, om de gjorde det for os.“
Gregers kiggede fra den lille dør til gårdhusvinduerne.
Så smilede han.
“Ville det gøre døren bedre at vide det?”
Herbert tænkte over det.
“Nej.”
“Ville det gøre os lykkeligere?”
“Sandsynligvis ikke.”
Gregers nikkede.
“Så får nogle mysterier måske lov til at forblive mysterier.”
Mellem to verdener
Fra da af blev de to små døre en vigtig del af nisselivet.
Om dagen stod Gregers og Herbert blandt blomster, varme sten, summende bier og besøgende mus.
Om natten kunne de, når som helst de ville, snige sig stille indenfor for at se bondehusets magiske beboere.
En dør åbnede sig mod varme og lampelys.
Den anden åbnede sig mod jord, stjerner, regn og voksende ting.
Herbert stod en aften i den lille døråbning, den ene fod indenfor og den anden fod udenfor.
“Jeg tror, det her måske er mit yndlingssted,” sagde han.
“Døråbningen?”
Han nikkede.
“Lige her. Mellem begge verdener.”
Gregers smilede.
Om menneskene havde bygget dørene bevidst eller ved et uheld, betød ikke længere noget.
Nisserne havde fået noget vidunderligt:
En nem vej hjem i begge retninger.
Slut.
Note: Teksten er skrevet med støtte af kunstig intelligens