Indhold
Når man har et barn på 5 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne i Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne i Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne i Mosevang og vinterarbejdet i haven
- Historien om havenisserne i Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne i Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne i Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne i Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne i Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne i Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne i Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne i Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne i Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne i Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne i Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne i Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne i Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne i Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne i Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne i Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne i Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne i Mosevang og nissen fra borddugen
- Historien om havenisserne i Mosevang og den anden nisse fra borddugen
- Historien om havenisserne i Mosevang og hovene i værelset ovenpå
- Historien om havenisserne i Mosevang og racet mellem hove og hule knogler
- Historien om havenisserne i Mosevang og Honningvogterne over komfuret
- Historien om havenisserne i Mosevang og dronningen i børneværelset
- Historien om havenisserne ved Mosevang da de fik et nyt hjem til foråret
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den dag rankerne voksede for langt
- Historien om havenisserne ved Mosevang og rejsen til den kvækkende sø
- Historien om havenisserne ved Mosevang og sommersvømmeturen
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den store skjulte rejse
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den lille dør og vindue
- Historien om havenisserne ved Mosevang og kradseriet på loftet
- Historien om havenisserne ved Mosevang og havet under haven
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den sidste grønne dag
- Historien om havenisserne i Mosevang og den manglende dør
- Havenisserne i Mosevang og da Nissie kom for at blive
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Efteråret havde gjort det gamle bondehus til et vidunderligt hyggeligt sted.
Udenfor jagede vinden gule og orange blade hen over græsplænen. Æbletræet havde næsten mistet sine blade, og havebedet, hvor Gregers og Herbert normalt boede, var blevet til en mudret samling af vandpytter.
Indenfor var alt dog varmt og tørt.
Og Nissie var meget glad.
Den store, runde, brunklædte nisse havde opdaget, at bondehusets køkken var fuld af vidunderlige muligheder.
Især når menneskerne kom tilbage fra indkøb.
En eftermiddag bragte de en stor pose æbler hjem.
Nissie så til fra sin sædvanlige plads nær køkkenet.
Hendes hvide rottehaler dirrede af begejstring.
“Åh,” hviskede hun. “De ser lækre ud.”
Gregers og Herbert, gemt bag et skab, udvekslede vidende blikke.
“Hun tænker på at lave mad igen,” hviskede Herbert.
“Hun tænker altid på at lave mad,” svarede Gregers.
Og det var han ret glad for.
En lækker plan
Den nat, da menneskerne sov, klatrede Nissie ned fra sin plads.
Sluuuup!
Hendes teleskopben strakte sig ud.
Hun trådte forsigtigt ned på køkkengulvet.
“Jeg har en idé!” annoncerede hun.
Gregers og Herbert dukkede frem fra bag skabet.
“Har det noget med mad at gøre?” spurgte Gregers.
“Selvfølgelig!”
Nissie pegede på den enorme skål med æbler.
“Jeg vil gerne lave en lille efterårsæblekage til alle.”
Herbert klappede i hænderne.
“Vidunderligt!”
Gregers undersøgte skålen.
“Der er ét problem.”
“Hvad?”
“De æbler er enorme.”
Det var de sandelig.
For en nisse var hvert æble næsten lige så stort som en tønde.
Nissie overvejede dette nøje.
“Så har vi brug for en plan.”
Æbleproblemet
Først prøvede de at skubbe et æble ud af skålen.
Gregers skubbede.
Herbert trak.
Nissie strakte benene ud og lænede sig ud over kanten.
Slup!
Hendes ben blev pludselig korte.
“Uff!”
Nissie forsvandt ned i skålen.
Kun hendes hvide rottehaler var stadig synlige mellem æblerne.
“Har du det godt?” råbte Herbert.
“Perfekt!” lød en dæmpet stemme. “Selvom jeg ser ud til at sidde på dessert.”
Gregers hjalp hende.
De prøvede igen.
Denne gang lykkedes det dem at flytte et æble mod kanten.
Desværre begyndte det at rulle.
“STOP DET!” råbte Gregers.
Æblet rullede hen over køkkenbordet.
Rrrrrrrrrr!
Lige mod kanten.
Nissie gispede.
Hun strakte sine teleskopben ud.
SKLUUUUP!
Med et enormt skridt nåede hun æblet og greb det lige før det faldt.
Et øjeblik stod hun helt stille og holdt den enorme frugt.
Så sænkede hun den forsigtigt ned.
Herbert udåndede.
“Det var tæt på.”
Nissie nikkede.
“Måske skulle vi arbejde med noget mindre.”
En bedre idé
De inspicerede køkkenet.
Der var ingen små æbler.
Ingen æblestykker.
Og bestemt ingen nissestore æblekager.
Nissie satte sig ned for at tænke.
Udenfor begyndte regnen at banke mod vinduet.
Et vindstød sendte en byge af blade væltende hen over haven.
Så bemærkede Herbert noget.
“Se!”
På køkkenbordet stod en lille tallerken.
Menneskene havde spist æbleskiver tidligere på aftenen.
Og et lille stykke var tilbage.
Nissies øjne lyste op.
“Perfekt!”
Gregers så lettet ud.
“Meget bedre end at bryde med et helt æble.”
De tre nisser bar forsigtigt stykket til et sikkert hjørne af køkkenbordet.
Nissie fandt et par havregryn, en brødkrumme og en lille smule kanel.
Hun blandede det hele i en lille kop.
Så pressede hun forsigtigt blandingen ud i tre små kager.
“Skal vi ikke bage dem?” spurgte Herbert.
Nissie rystede på hovedet.
“Ovnen er alt for farlig for små nisser. Vi laver kolde æblekager i stedet.”
Gregers godkendte det.
“En fremragende beslutning.”
Kanelkatastrofen
Alt gik smukt.
Indtil Nissie rakte ud efter kanelen.
Krukken var meget højere end hun var.
Hun strakte benene ud for at nå den.
Sluuuup!
Op gik hun.
Hun løsnede forsigtigt låget.
Men så—
ACHOO!
Et lille kanelpust undslap.
Nissie nysede.
Hendes teleskopben blev korte.
SLUP!
Hun faldt direkte ned i skålen med havregryn.
PUF!
En sky af havremel fyldte luften.
Gregers og Herbert stirrede.
Nissie sad i skålen, dækket fra top til tå af lyse flager.
Selv hendes hvide rottehaler var støvede.
Et øjeblik talte ingen.
Så begyndte Herbert at fnise.
Gregers prøvede meget hårdt på ikke at gøre det.
Nissie kiggede ned på sig selv.
“Nå,” sagde hun, “i det mindste dufter jeg dejligt.”
Det var for meget.
Alle tre brød ud i latter.
En efterårsfest
Efter en omhyggelig oprydning lavede Nissie kagerne færdige.
De var små.
De var lidt ujævne.
Og den ene indeholdt en del mere kanel end de andre.
Men de var lækre.
De tre nisser bar dem hen til vindueskarmen og sad sammen og så på efterårsregnen.
Udenfor bøjede vinden grenene på det gamle æbletræ.
Et par resterende blade flagrede ned i den mørke have.
Et sted under salamanderens sten sov deres gamle ven sandsynligvis komfortabelt.
Note: Teksten er skrevet og billedet er lavet med støtte af kunstig intelligens