Når man har et barn på 4 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Den sidste plet frost var endelig smeltet fra den skyggefulde side af havehækken.
Luften var blødere nu. Jorden duftede rigt og vågent. Små grønne skud tittede modigt frem fra jorden.
Gregers stod midt på græsplænen med hænderne i siden.
“Det er tid,” erklærede han.
Herbert nikkede højtideligt.
“Årlig vinterafslutningsbadedag.”
Ud fra under hækken kom et kollektivt støn.
Vinterens støv og mudder
Hele vinteren havde alle haft travlt.
Musene havde gravet sig ned i fugtig jord.
Havenisserne havde stampet gennem vandpytter og fladtrykte muldvarpeskud.
Selv den gråstribede kat havde ledt efter spo i garagestøv.
Knurhårene var støvede.
Støvlerne var mudrede.
Skæggene var… komplicerede.
Foråret, som Herbert ofte sagde, fortjente en frisk begyndelse.
Badepladserne
Nisserne organiserede alt omhyggeligt.
Gamle tekopper (lånt meget høfligt fra bagerst i skabet) blev til musebadekar.
En lav tallerken blev til poteskyllebassinet.
En stor underkop blev til Nisse-skrubbebassinet.
Kaffenisserne, Brün og Dreg, observerede fra siden af kaffemaskinen.
“Renseritualer er symbolske,” mumlede Brün.
“Også praktiske,” tilføjede Dreg.
Musene skummer op
Bærer trådte modigt ned i den første tekop.
Vandet var behageligt varmt – det havde Herbert sørget for.
Løber og Pjevs fulgte efter, hver i deres kop.
Snart plaskede små poter.
Herbert uddelte luftige mosstykker som vaskeklude.
“Bag ørerne!” instruerede han.
“Under hagen!” bragede Gregers.
Sæbebobler – lavet af den mildeste dråbe menneskeopvaskemiddel fortyndet hundrede gange – svævede som glitrende balloner.
Pjevs nyste, da en boble poppede på hans næse.
“Mindre nysen, mere skrubning!” råbte Gregers.
Musene skrubbede flittigt.
Knurhårene blev redt.
Haler blev skyllet.
Små tæer blev inspiceret omhyggeligt.
Nissernes tur
Nu kom den sværere del.
Gregers tog sine støvler af og trådte ned i underkopsfadet.
Vandet plaskede dramatisk.
Herbert skrubbede hans skæg med en blød børste.
“Vær stille,” sagde han.
“Jeg står stille,” insisterede Gregers, selvom han vaklede en smule.
Mud fra muldvarpeskud, sod fra pejsen og støv fra vintereventyr skyllede væk i skyfyldte hvirvler.
Så var det Herberts tur.
Han hvinede, da vandet ramte hans ankler.
“Koldt!”
“Det er det ikke,” sagde Gregers roligt.
Han plaskede vand på ham som svar.
Inspektionsparade
Da alle var skyllede og håndklædetørrede (med et omhyggeligt trimmet hjørne af en gammel karklud), udførte Gregers den officielle inspektion.
Han gik langsomt forbi hver mus.
“Knurhår?”
“Rene!”
“Poter?”
“Skinnende!”
“Haler?”
“Upåklagelige!”
Musene stod stolte med blød og lys pels.
Herbert snurrede rundt i sollyset, hans hat glimtede.
Gregers strøg sit nyvaskede skæg, der nu skinnede som ny sne.
Klar til foråret
Luften føltes allerede varmere.
Haven syntes at bemærke det.
En brise bar duften af spirende blade.
Den gråstribede kat blinkede til den nyskrubbede forsamling og godkendte dem lydløst.
Selv fluerne ved Solhjørnet summede mere blidt.
Gregers løftede sin polerede støvle.
“Vinteren er forbi,” erklærede han.
“Lad foråret finde os forberedte.”
Herbert smilede.
“Rene kroppe, klare hjerter og en have klar til at vokse.”
Musene jublede.
Og da solen stod højere op, stod hele det lille samfund skinnende rent og klar til den lyse, mudrede, blomstrende sæson, der lå forude.
Slut.
Note: Teksten er skrevet med støtte af kunstig intelligens