Indhold
Når man har et barn på 4 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om de hængende æg
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Haven bag det gamle bondehus var fuld af farver.
Buskene glimtede af hængende æg – røde, blå, gyldne og grønne – der svajede blidt i den bløde forårsbrise. Musene sad under dem og undrede sig stadig over deres formål. Gregers og Herbert stod i nærheden og beundrede stille det muntre syn.
Det var en fredelig morgen.
Indtil…
Hop.
Herbert blinkede.
Hop… hop.
Gregers endte sig langsomt.
Over græsplænen, der bevægede sig mellem tulipanerne, var en mærkelig, lodden skabning.
En underlig fremmed
Den var ulig noget, de havde set før.
Blød.
Rund.
Med lange ører, der vippede blidt, mens den bevægede sig.
Dens pels var bleg og luftig som drivende skyer. Dens næse dirrede. Dens øjne funklede af en venlig, stille nysgerrighed.
Den hoppede let hen over græsset, som om jorden selv bød dens skridt velkommen.
Musene stivnede.
“Hvad er det?” hviskede Løber, den mellemste mus.
“Ikke en kat,” sagde Bærer, den største mus, hurtigt.
“For blød,” tilføjede Pjevs, den mindste mus.
Gregers kneb øjnene sammen.
“Jeg har hørt historier…” mumlede han.
Påskeharen undersøger haven
Væsenet stoppede under buskene.
Det kiggede op.
På de farverige æg.
Dens næse bevægede sig igen.
Det vippede med hovedet.
Og så…
Det smilede.
Et blidt, vidende smil.
“Nå,” hviskede Herbert, “det ser ud til at genkende dem.”
Væsenet vendte sig langsomt… og så nisserne.
Et øjeblik var alt stille.
Brisen holdt op.
Bladene holdt vejret.
Så løftede væsenet en blød pote…
…og vinkede.
Et øjeblik fyldt med undren
Nisserne stod fuldstændig stille.
Gregers blinkede to gange.
Herbert løftede langsomt hånden og vinkede tilbage.
Musene tittede frem bag en sten, med store øjne og tavse.
“Er det … at hilse på os?” hviskede Løber.
Væsenet gav et lille, muntert hop.
Så et til.
Det bevægede sig mellem buskene og inspicerede forsigtigt æggene, som om det tjekkede, om de var helt rigtige.
Det puffede let til et af dem med snuden.
Ægget svajede.
Haren virkede tilfreds.
En blid afgang
Efter et stykke tid vendte væsenet sig tilbage mod den åbne have.
Det holdt en pause igen.
Det kiggede på nisserne.
Det vinkede et sidste lille øjeblik.
Og så…
Hop… hop… hop…
Det forsvandt bag hækken, ind i den lyse forårsmorgen.
Undren bliver til forståelse
I et langt øjeblik talte ingen.
Så smilede Herbert sagte.
“Jeg tror, vi lige har mødt ham, der hører til æggene.”
Gregers strøg langsomt sit skæg.
“En forårsbeskytter,” sagde han.
Musene samledes tættere på.
“Kommer den tilbage?” spurgte Bærer.
Herbert kiggede på de svajende æg, der glødede i sollyset.
“Måske,” sagde han. “Når der er brug for den.”
Gregers nikkede.
“Nogle besøgende bliver ikke,” sagde han.
“Men de forlader verden lidt lysere, når de kommer forbi.”
Haven føltes anderledes nu.
Lysere.
Fuld af stille magi.
Og selvom haren var væk…
dvælede det bløde ekko af dens blide bølge mellem blomsterne og grenene.
Slut.
Note: Teksten er skrevet med støtte af kunstig intelligens