Indhold
Når man har et barn på 4 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og nissen fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den anden nisse fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og hovene i værelset ovenpå
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Det begyndte, som det altid gjorde.
En blød, velkendt lyd drev ned fra børneværelset ovenpå.
klop… klop… klop…
Gregers kiggede op fra sit sted ved varmepumpen.
Herbert smilede fra vindueskarmen.
“Rapunsel Glittermanke strækker benene igen,” sagde Herbert varmt.
Gregers nikkede.
“En god, rolig lyd.”
Så….
VRINSK!
Et skarpt, forskrækket råb genlød gennem huset.
Havenisserne frøs til is.
Det havde ikke lydt roligt.
Noget er galt
Så kom tordenen.
KLAP-KLAP-KLAP-KLAP-KLAP!
Højere. Hurtigere. Haster.
Ikke et par hove.
To.
Herberts øjne blev store.
“Gregers… det lyder som et kapløb!”
Gregers var allerede i bevægelse.
“Eller en jagt.”
De skyndte sig op ad trappen så hurtigt som havenissernes ben kunne bære dem.
Døren til børneværelset svingede en smule op.
Indenfor var der kaos.
Løbet afsløret
Rapunsel Glittermanke løb i små cirkler hen over gulvet, hendes regnbuemanke strømmede bag hende som sollys fanget i bevægelse.
Hendes hove klaprede vildt.
Hendes øjne var vidtåbne.
Bag hende…
Noget fulgte efter hende.
Noget hurtigt.
Noget… umuligt.
Den kom til syne med et spring.
En enhjørning lavet af knogler.
Hvid og hul, dens krop klikkede og raslede ved hvert skridt – ribben synlige, kraniet skinnede, hovene slog skarpt mod gulvet.
Men dens manke…
Åh, dens manke…
En storslået kaskade af regnbuefarver, endnu rigere og vildere end Glittermankes, piskede gennem luften som levende lys.
Den udstødte et glædeligt, ekkoende vrinsk.
Ikke vredt.
Ikke grusomt.
Bare… ophidset.
Gregers blinkede.
Herbert stirrede.
Glittermanke fór forbi dem.
“Jeg vidste ikke, at du stadig var her!” råbte hun forpustet.
Skelet-enhjørningen lo – en raslende, musikalsk lyd.
“Jeg gemte mig!” sagde den.
“Efter efteråret! Efter græskarrene! Efter skyggerne!”
Den sprang over en pude.
“Men så hørte jeg dig!”
KLOPPER-KLOP!
“Og jeg kunne ikke modstå ræset!”
Halloween-enhjørningen
Nisserne udvekslede et blik.
Gregers talte forsigtigt.
“Du er et Halloween-væsen.”
Skelet-enhjørningen gled og stoppede, manken hvirvlede rundt.
Den bukkede dramatisk.
“Jeg er Natskygge Raslevind!” erklærede den.
“Vogter af uhyggelig spænding, bringer af dejlige gys, forkæmper for uventede lege!”
Så smilede den – eller i det mindste vippede dens kranium på en måde, der føltes som et grin.
Glittermanke satte farten ned og gispede let.
Hendes manke skinnede.
“Du forskrækkede mig,” sagde hun.
Natskygge vippede hovedet.
“Jeg troede, vi legede.”
Der var en pause.
Så smilede Glittermane.
“Det gør vi nu.”
En anden slags løb
Denne gang, da de løb, var det anderledes.
Ikke en jagt.
Et løb.
De sprang over hynder.
For ind og ud mellem stoleben.
Gik rundt om bilbanen uden at vælte det.
Glittermankes skridt var bløde og klare.
Natskygges var skarpe og gav genlyd.
Lys og skygge dansede sammen.
En ny forståelse
Gregers foldede armene.
“En forårsenhjørning og en Halloween-enhjørning,” sagde han.
“…løber i april.”
Herbert smilede.
“Huset holder sine årstider tæt,” sagde hun.
Tulipan, der kiggede op fra trappen, hviskede:
“Så meget kontrast!”
Påskelilje nikkede stille.
“Så meget balance.”
Endelig satte de to enhjørninger farten ned.
De stod side om side.
Glittermanke glødede sagte.
Natskygge skinnede skarpt og klart.
“Vil du blive?” spurgte Glittermanke.
Natskygge kiggede mod skyggerne under sengen.
“Jeg tror, jeg allerede har gjort det.”
To slags magi i huset med de mange sæsoner
Da daggryet nærmede sig, vendte begge enhjørninger tilbage til stilhed.
Glittermanke krøllede sig sammen blandt plyslegetøjet.
Natskygge slog sig ned lige ude af syne – stille, skjult, men nærværende.
Der faldt ro på værelset igen.
Tilbage ned ad trappen rystede Gregers langsomt på hovedet.
“Dette hus bliver … kompliceret.”
Herbert lo sagte.
“Det bliver komplet.”
Og fra den dag af, nogle gange i de stille timer, kunne man høre det:
Blødt klop… klop…
Og nogle gange et skarpere, raslende klop-klop!
To rytmer.
To årstider.
Løbende sammen.
Slut
Note: Teksten er skrevet og billedet er lavet med støtte af kunstig intelligens