Indhold
Når man har et barn på 4 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og nissen fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den anden nisse fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og hovene i værelset ovenpå
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og racet mellem hove og hule knogler
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og Honningvogterne over komfuret
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og dronningen i børneværelset
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang da de fik et nyt hjem til foråret
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag rankerne voksede for langt
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Sommeren var kommet til det gamle bondehus.
Blomsterne i havebedet blomstrede klart, salamanderen solede sig lykkeligt på de varme klipper, og vinrankerne klatrede nu pænt op ad deres små espalier i stedet for at vikle sig om Gregers og Herbert.
En varm aften, lige da solen sank ned mod horisonten, drev en velkendt lyd hen over markerne.
“Kvææææk… Kvææææk… Kvæk-kvæk-kvæk!”
Koret genlød gennem luften.
Herbert kiggede mod vejen bag havehegnet.
“Søen,” hviskede han.
Gregers nikkede.
“Frøerne er vendt tilbage.”
Musene samledes omkring havenisserne.
Pjevs rystede med sine knurhår.
“Er det ikke søen hinsides den store vej?”
“Netop den,” sagde Gregers.
“Det var i nærheden af der du landede, efter den store storm.”
Pjevs smilede.
“Jeg har aldrig takket den sø for at have hjulpet mig med at finde hjem.”
Herbert lyttede til omkvædet igen.
“De lyder… vidunderligt glade.”
Krydsning af den Store Vej
Da tusmørket faldt på, og menneskene var sikkert indenfor, begyndte det lille selskab deres rejse.
Gregers. Herbert. Bærer, Løber og Pjevs.
Salamanderen kom helt til havelågen, før den ønskede dem held og lykke.
Snart nåede de den Store Vej.
Biler skyndte sig af og til forbi, deres lys fejede hen over aftenen.
Vennerne ventede tålmodigt.
Gregers løftede den ene hånd.
“Nu.”
Sammen skyndte de sig over.
Små fødder trippede hen over den brede grå overflade.
Så nåede de sikkert over på den anden side.
Bag vejen lå søen.
Den glitrede under aftenhimlen.
Høje siv hviskede i brisen.
Guldsmede flød over vandet.
Åkander flød som små grønne øer.
Og overalt lød der
Kvæk!
Kvæk!
Frøerne sang så højt, at selve vandet syntes at vibrere.
Både
Herbert kiggede eftertænksomt på vandet.
“Frøerne er langt ude.”
Gregers samlede et bredt grønt blad op.
“Jeg tror…”
Han smilede.
“…vi har brug for både.”
Musene klappede i poterne.
Sammen samlede de:
Store blade.
Tynde kviste.
Lange græsstrå.
Ved at bruge græsstængler som små reb foldede og bandt bladene til små både.
Gregers båd så robust ud.
Herberts så yndefuld ud.
Pjevs så lidt skæv ud.
“Den flyder,” sagde Pjevs stolt.
“Det er den vigtige del,” svarede Gregers.
En efter en gled de små både ned i den rolige sø.
De drev blidt mellem sivene.
Åkander passerede langsomt forbi dem.
Små fisk pilede under den klare overflade.
En andefamilie så nysgerrigt til på afstand.
Brisen førte dem længere væk fra kysten.
Kvækkenen blev højere.
Mødet med frøerne og frøkoret
Snart nåede de åkanderne..
Der sad dusinvis af frøer.
Store frøer.
Små frøer.
Grønne frøer.
Brune frøer.
En særlig enorm frø med gyldne øjne satte sig på den største åkande af dem alle.
Den holdt op med at kvække, da den så de små både.
“Åh!” bragede den venligt.
“Besøgende!”
De andre frøer blev tavse.
“Vi har aldrig haft nisser, der sejlede ud for at se os,” sagde en anden frø.
Herbert smilede varmt.
“Vi ville finde ud af, hvem der lavede så vidunderlig musik hver aften.”
Frøerne kiggede på hinanden.
Så lo de.
“Det er ikke musik,” klukkede den store frø.
“Vi snakker bare.”
Frøerne forklarede, at de hver aften samledes for at synge for hinanden.
Nogle kaldte på gamle venner.
Nogle hilste på deres naboer.
Nogle nød simpelthen at være med i koret.
Den største frø pustede halsen ud og åbnede munden på vid gab.
“Når alle kvækker sammen,,,”
KVÆÆÆÆK!
“…føles hele søen levende.”
Gregers lyttede opmærksomt.
Han havde aldrig tænkt på det på den måde.
Rejsen hjem og de ny venner
Da stjernerne begyndte at vise sig over hovedet, kiggede Herbert mod det gamle hus.
“Vi burde vende tilbage inden daggry.”
Frøerne nikkede.
“I er velkomne, når aftenkoret begynder.”
“Og næste gang,” sagde Pjevs,
“bygger jeg en mere lige båd.”
Frøerne lo så højt, at flere næsten gled af deres åkandeblade.
De små bladbåde bar alle sikkert tilbage over søen.
De krydsede den store vej lige så forsigtigt som før.
Blomsterbedet bød dem velkommen hjem under måneskinnet.
Den aften, da Gregers slog sig ned ved de varme sten, drev de fjerne kvæk igen hen over markerne.
Først nu…
Lød det ikke længere højt.
Det lød som naboer, der ønskede hinanden en dejlig sommeraften.
Herbert lukkede øjnene og smilede.
“Jeg kan godt lide søens aftensang.”
Gregers nikkede.
“Det kan jeg også.”
Og hver varm sommeraften efter det, når frøerne begyndte deres muntre kor, holdt gnomerne en pause i det, de lavede, lyttede et øjeblik og vinkede mod den fjerne sø, hvor deres nye venner sang under stjernerne.
Slut.
Note: Teksten er skrevet og billedet er lavet med støtte af kunstig intelligens