Indhold
Når man har et barn på 4 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og nissen fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den anden nisse fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og hovene i værelset ovenpå
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og racet mellem hove og hule knogler
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og Honningvogterne over komfuret
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og dronningen i børneværelset
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang da de fik et nyt hjem til foråret
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag rankerne voksede for langt
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til den kvækkende sø
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Sommeren havde lagt sig behageligt over det gamle bondehus.
Blomsterbedet sprudlede af morgenfruer, lavendel og muntre blomster. Den glatte bunke sten ved siden af Gregers og Hekabes nye hjem sugede solskinnet til sig, og deres salamanderven tilbragte mange glade eftermiddage med at varme sig der.
Musene besøgte dem hver aften.
Bierne summede fra blomst til blomst.
Livet var fredeligt.
Så en meget varm morgen bar menneskene noget lyseblåt ind i haven.
Menneskerne foldede en stor indhegning af blåt stof ud.
De strakte den ud over græsplænen.
Så fastgjorde de en lang grå slange.
Vand plaskede ned.
Den blå indhegning blev langsomt højere.
Højere.
Mere fyldt.
Snart rummede den en hel pool af strømmende vand.
Herbert stirrede.
“Har menneskene bygget en sø?”
Gregers rettede på sin hat.
“En bemærkelsesværdig flot en.”
Hele eftermiddagen beundrede nisserne den glitrende pool fra deres blomsterbed.
Sollys dansede hen over overfladen.
Små krusninger funklede som bittesmå diamanter.
“Den ser bestemt indbydende ud,” sagde Herbert.
“Men den tilhører menneskerne,” mindede Gregers ham om.
“Så vi venter.”
Det gjorde de altid.
Måneskin ved poolen
Den aften gik menneskene indenfor.
Haven blev stille.
Poolen reflekterede de første stjerner.
Gregers kiggede på Herbert.
Herbert kiggede på Gregers.
Ingen af dem sagde noget.
Så smilede de begge.
“Jeg tror,” sagde Gregers,
“…det er tid til en svømmetur.”
Musene skyndte sig bag dem.
“Så meget vand!” pibede Pjevs.
“Jeg har aldrig set en så stor vandpyt!” tilføjede Løber.
“Det er ikke en vandpyt,” sagde Gregers stolt.
“Det er en menneskestor dam.”
De klatrede forsigtigt op ad den bløde blå væg ved hjælp af folderne i siden.
Ovenpå kiggede de ned.
Vandet strakte sig foran dem som en krystalklar sø.
Herbert dyppede den ene tå.
“Åååh!”
“Det er koldt.”
Gregers testede det også.
“Perfekt til en varm aften.”
De gled forsigtigt ned i poolen.
Vandet løftede dem sagte.
Herbert lo.
“Vi flyder!”
Gregers sparkede forsigtigt.
“Jeg kan huske, at jeg svømmede i mølledammen for mange somre siden.”
Snart padlede de lykkeligt rundt.
Ikke vildt plaskede.
Bare nydende det kølige vand.
Musene lånte små stykker flydende bark som bittesmå flåder.
Bærer opdagede, at han kunne padle overraskende godt.
Pjevs snurrede ved et uheld rundt i cirkler.
Bærer lo så meget, at han næsten flød på hovedet.
Salamanderen kom for at se på fra kanten.
“I ligner alle ænder,” bemærkede den.
“Vi er alt for værdige til det,” svarede Gregers.
I samme øjeblik nøs han efter at have fået vand op i næsen.
Alle brød ud i latter.
De legede forsigtige lege, respektfulde for vandet:
Hvem kunne flyde længst.
Hvem kunne lave den mindste krusning.
Hvem kunne svømme stille nok til ikke at forstyrre månens refleksion?
Herbert vandt.
Da de klatrede op, spredte de sig på de varme sten i blomsterbedet.
Stenene, stadig varme fra dagens solskin, tørrede blidt deres tøj.
Bierne summede søvnigt over hovedet på vej hjem.
Den gråstribede kat vandrede forbi, kiggede på poolen, kiggede på de fugtige nisser og besluttede klogt ikke at undersøge vandet.
“Jeg holder mig til tørre poter,” mumlede katten.
En sommertradition
Fra da af havde Gregers og Herbert en lille tradition, når menneskene fyldte børnebassinet på varme sommerdage.
Efter solnedgang, når haven igen tilhørte dens magiske beboere, samlede de deres venner.
Musene medbragte deres små barkflåder.
Salamanderen så til fra kanten.
Nogle gange sluttede selv Påskelilje og Tulipan, der besøgte dem fra den magiske dug inde i det gamle hus, sig til dem for en aftentur.
Gregers lænede sig tilbage mod en varm sten og smilede.
“Menneskerne tror, at dette bassin er for børn.”
Herbert fnes.
“Og måske…”
Han kiggede ud over det månebelyste vand, hvor musene flød lykkeligt på deres små flåder.
“… har de ret.”
For enhver magisk skabning, uanset hvor klog eller gammel den var, bar på en lille smule barnlig vidunder indeni.
Og på varme sommeraftener, under stjernerne, flød dette vidunder lykkeligt hen over en lille blå pool i haven.
Slut.
Note: Teksten er skrevet og billedet er lavet med støtte af kunstig intelligens