Indhold
Når man har et barn på 5 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og nissen fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den anden nisse fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og hovene i værelset ovenpå
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og racet mellem hove og hule knogler
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og Honningvogterne over komfuret
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og dronningen i børneværelset
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang da de fik et nyt hjem til foråret
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag rankerne voksede for langt
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til den kvækkende sø
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og sommersvømmeturen
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Sommeren var i fuld blomst omkring det gamle bondehus.
Blomsterbedet bugnede af blomster.
Salamanderen solede sig på sin yndlings varmesten.
Musene pilede travlt gennem græsset.
Så en morgen skete der noget meget usædvanligt.
Menneskene bragte to enorme kasser med hjul frem.
Ikke kasser. Kufferter.
De lagde tøj indeni.
Foldede kort.
Mærkelige små æsker med tandbørster og andet i.
Kameraer.
Og bøger med mystisk skrift på omslaget.
Herbert kiggede frem bag en morgenfrue.
“Det ser ud til at være et helt eventyr.”
Gregers nikkede eftertænksomt.”Mennesker pakker kun så meget, når de rejser meget, meget langt væk.”
Musene så til med store øjne.
“De vil være væk i evigheder!” peb Pjevs.
“Hvad nu hvis…” begyndte Herbert.
Han kiggede på Gregers.
Gregers kiggede på den åbne kuffert.
Så på Herbert igen.
Langsomt…
Et smil bredte sig under hans skæg.
“Jeg har altid undret mig over, hvor mennesker forsvinder hen.”
Nisserne pakker sig selv
Den aften, mens menneskerne sov, krydsede de to nisser stille haven.
De sneg sig ud af bedet.
De smuttede gennem den let åbne dør.
Inde i soveværelset lå kufferterne stadig åbne.
De gemte sig forsigtigt mellem to bløde trøjer.
Herbert puttede sig i et foldet par bukset.
Gregers gemte sig bag en blød t-shirt.
“Dette gemmested er overraskende behageligt,” hviskede Gregers.
“Jeg håber, de ikke pakker noget tungere,” svarede Herbert.
I det øjeblik…
Et par tunge bøger landede kun få centimeter væk.
Nissene kiggede på hinanden.
Ingen af dem sagde noget.
Det Flyvende Hus
Næste morgen rystede alt.
Kufferterne rullede.
De bumpede ned ad stier.
De raslede hen over gulve.
Så blev de mærkeligt lette.
En dyb brølen omgav dem.
Havenisserne vippede.
Nisserne kiggede gennem en lille sprække i lynlåsen.
Udenfor…
Svævede skyer under dem.
“Vi flyver!” hviskede Herbert.
Gregers rettede sin hat mod den blide vibration.
“Så sådan krydser mennesker oceaner.”
Et land med bjerge og lanterner
Mange timer senere rullede kufferterne igen.
Da menneskene endelig åbnede dem i et stille hotelværelse, ventede Gregers og Herbert tålmodigt.
Først efter natten var faldet på, klatrede de ud.
Uden for vinduet strakte sig en helt anden verden.
Smalle gader.
Papirlanterner.
Små haver.
Træhuse.
Kæmpe huse af glatte sten – beton hed det vist.
Luften duftede af cedertræ, ris, blomster og sommerregn.
Herbert tog en dyb indånding.
“Det er smukt.”
Gregers nikkede.
“Så det er Japan.”
Hver morgen forlod menneskerne hotellet.
Et par forsigtige minutter senere fulgte havenisserne efter.
Altid gemt.
Holdt altid lige tilstrækkelig afstand.
Nogle gange red de ubemærket inde i rygsække.
Nogle gange gemte de sig under bænke.
Nogle gange red de stille inde i indkøbsposer indtil næste stop.
Hvor end menneskerne gik hen udforskede havenisserne det også.
Haver ulig alle før
En dag besøgte menneskene en fredelig have.
Bløde trædesten krydsede små vandløb.
Lyse koi-fisk gled gennem klare damme.
Omhyggeligt formede fyrretræer lænede sig ud over vandet.
Stenlanterner så stille ud fra de mosdækkede bakker.
Herbert smilede.
“Haven føles næsten…”
“…levende,” afsluttede Gregers.
Stedet mindede dem om hjemmet, selvom alt var arrangeret med ekstraordinær omhu.
Selv stenene syntes at være blevet omhyggeligt introduceret til hinanden.
En by der aldrig sov
En anden aften fulgte de menneskerne gennem de lyse bygader.
Bygninger nåede højt op i himlen.
Tog gled stille over hovedet.
Lysende skilte malede natten i alle tænkelige farver.
Grønne ville have danset af glæde, tænkte Gregers.
Nisserne så høfligt til fra sikkerheden i blomsterkasser og stille hjørner.
Alt var travlt.
Alt var ordentligt.
Alt syntes at bevæge sig sammen.
Små venner overalt
Selvom de forblev skjult for mennesker, opdagede nisserne snart, at de ikke var alene.
En spurv bukkede høfligt fra et tempeltag.
En guldsmed eskorterede dem gennem en bambuslund.
En lille brun frø hilste på dem ved siden af en stille dam.
Selv en nabolagskat gav Gregers et langsomt blink, der bemærkelsesværdigt lignede den gråstribede vogter tilbage på bondegården.
“Det lader til,” hviskede Herbert,
“at hvert sted har sine egne små vogtere.”
Mindesouvenirs
Før nisserne vendte tilbage til hotellet hver aften, samlede de små minder om deres rejse.
Et nedfaldet kirsebærblad.
En glat sten fra en havesti.
En enkelt cedertrænål.
En lille foldet papirtrane, der var blæst løs i brisen.
Intet, som nogen ville savne.
Bare små skatte til at huske deres eventyr.
Hjemme igen
Alt for tidligt pakkede menneskene deres kufferter igen.
Gregers og Herbert klatrede stille og roligt ind igen.
Endnu en lang flyvetur.
Endnu en rullende rejse.
Og endelig…
Den velkendte duft fra den gamle bondegårdshave hilste dem igen.
Den aften, da menneskene bar kufferterne indenfor, gled nisserne stille tilbage til deres blomsterbed under mørkets ly.
Salamanderen blinkede lykkeligt.
“Du er væk.”
“Det er vi,” smilede Herbert.
“Meget, meget langt væk.”
Musene samledes ivrigt.
“Fortæl os alt!”
Så under sommerstjernerne fortalte Gregers og Herbert historier om tårnhøje byer, fredelige templer, yndefulde haver, stille skove, funklende koidamme og venlige små skabninger, de havde mødt på den anden side af verden.
Da de var færdige, kiggede Gregers op på stjernerne.
“De skinner ens,” sagde han sagte.
Herbert nikkede.
“Uanset hvor du rejser hen, er månen stadig månen.”
Salamanderen smilede.
“Og enhver have, uanset hvor langt væk den er, er nogens hjem.”
Det lille selskab sad sammen i behagelig stilhed.
Det gamle bondehus stod fredeligt bag dem.
Blomsterbedet svajede blidt i aftenbrisen.
Og selvom verden var vidunderligt stor, vidste Gregers og Herbert noget meget vigtigt.
Der var mange smukke steder at besøge…
…men der var kun én have, der altid ville byde dem velkommen hjem.
Slut.
Note: Teksten er skrevet og billedet er lavet med støtte af kunstig intelligens