Indhold
Når man har et barn på 5 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne i Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne i Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne i Mosevang og vinterarbejdet i haven
- Historien om havenisserne i Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne i Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne i Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne i Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne i Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne i Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne i Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne i Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne i Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne i Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne i Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne i Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne i Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne i Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne i Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne i Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne i Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne i Mosevang og nissen fra borddugen
- Historien om havenisserne i Mosevang og den anden nisse fra borddugen
- Historien om havenisserne i Mosevang og hovene i værelset ovenpå
- Historien om havenisserne i Mosevang og racet mellem hove og hule knogler
- Historien om havenisserne i Mosevang og Honningvogterne over komfuret
- Historien om havenisserne i Mosevang og dronningen i børneværelset
- Historien om havenisserne ved Mosevang da de fik et nyt hjem til foråret
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den dag rankerne voksede for langt
- Historien om havenisserne ved Mosevang og rejsen til den kvækkende sø
- Historien om havenisserne ved Mosevang og sommersvømmeturen
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den store skjulte rejse
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den lille dør og vindue
- Historien om havenisserne ved Mosevang og kradseriet på loftet
- Historien om havenisserne ved Mosevang og havet under haven
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den sidste grønne dag
- Historien om havenisserne i Mosevang og den manglende dør
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Efteråret havde lagt sig behageligt omkring det gamle bondehus.
Udenfor skiftede træerne til orange og gyldne. Våde blade dækkede græsplænen, blomsterbedene var blevet mørke og mudrede, og salamanderen tilbragte mere og mere tid sikkert gemt under sine sten.
Indenfor var det meget varmere.
Gregers og Herbert havde accepteret, at deres mystiske små døre var væk for sæsonen. Deres udendørs eventyr måtte vente.
Heldigvis skete der altid noget inde i bondehuset.
Og en eftermiddag kom menneskerne tilbage fra indkøb med noget meget usædvanligt.
Det var en nisse.
En meget stor nisse.
I hvert fald sammenlignet med Gregers og Herbert.
Hun var rund og blød som et plysdyr, klædt næsten udelukkende i varmt brunt tøj. To hvide rottehaler stak under hver side af hendes hue.
Men det mærkeligste var hendes ben.
De var lange.
Meget lange.
Så pludselig—
Slup!
Menneskene skubbede hende ned.
Hendes ben forsvandt inde i sig selv som teleskoper, og den enorme nisse blev kort og rund.
Herbert stirrede bag en stol.
“Forsvandt hendes ben bare?”
“Tilsyneladende.”
Et menneske placerede den nyankomne i nærheden af køkkenet.
Så—
Sluuuup!
Benene strakte sig ud igen.
Gregers øjenbryn forsvandt under hans hue.
“Jeg stoler ikke på ben, der kan gøre det.”
Natten afventes
Resten af aftenen lavede den nye nisse absolut ingenting.
Hun stod stille, hvor menneskerne havde placeret hende.
Men Gregers og Herbert vidste bedre.
De havde mødt dugnisser, kaffenisser, biavlernisser og endda magiske enhjørninger.
De vidste udmærket godt, at en almindelig udseende dekoration måske slet ikke var almindelig.
Så de ventede.
Til sidst blev der stille i det gamle hus.
Menneskerne gik ovenpå.
Lyset gik ud.
Uret tikkede.
Og så—
Slup!
Den brune nisse forkortede sine ben.
Hun kiggede sig forsigtigt omkring.
Sluup!
De strakte sig ud igen.
Hun kiggede bag sig.
Så under bordet.
Så ind i en tom indkøbspose.
Endelig bemærkede hun Gregers og Herbert, der så på fra døråbningen.
Alle tre nisser stivnede.
“Hej,” sagde Herbert.
Den nyankomne løftede langsomt den ene hånd.
“Hej.”
“Jeg er Herbert.”
“Gregers.”
Den brune nisse smilede.
“Jeg er Nissie.”
En omhyggelig opdagelsesrejsende
Nissie var nysgerrig omkring absolut alt.
Hun ville vide, hvor gammel bondehuset var.
Hun ville vide, hvad der var ovenpå.
Hun ville vide, hvorfor to små døre var forsvundet fra væggene.
Hun ville vide, om den mærkelige summelyd nær køkkenet tilhørte bier.
Men hun skyndte sig aldrig.
Før hun klatrede op på en stol, testede hun, om den var stabil.
Før hun krydsede køkkengulvet, lyttede hun efter mennesker.
Før hun kiggede bag en dør, kiggede hun forsigtigt rundt om den først.
“Du er bestemt forsigtig,” bemærkede Gregers.
Nissie nikkede.
“At være nysgerrig betyder ikke, at man skal være uforsigtig.”
Gregers godkendte hende straks.
Herbert smilede.
“I to kommer til at komme godt ud af det med hinanden.”
Så bemærkede Nissie køkkenet.
Hendes øjne blev store.
“Åh.”
Hun skyndte sig hen imod det.
Eller prøvede på det.
Slup!
Hendes ben blev pludselig korte, så hun var betydeligt tættere på gulvet end forventet.
Nissie sukkede.
“Jeg er stadig ved at vænne mig til dem.”
Nissie finder køkkenet
Køkkenet fascinerede hende mere end noget andet.
Hun inspicerede træskeer.
Gryder.
Pander.
Røreskåle.
Krukker med krydderier.
Hun snusede forsigtigt til en kanelstang.
Så opdagede hun melet.
“Åh, det er vidunderligt.”
“Kan du lide køkkener?” spurgte Herbert.
“Jeg kan godt lide at lave mad,” sagde Nissie. “Især når det er koldt udenfor.”
Det lød som en fremragende efterårshobby.
De tre nisser fandt et par sikre ingredienser, som menneskene aldrig ville savne: nogle havregryn, et lille stykke æble og en knivspids kanel.
Nissie gik straks i gang.
Hun blandede.
Hun rørte.
Hun smagte.
Så tilsatte hun endnu en lille knivspids kanel.
Gregers så nøje til.
“Hvad laver vi?”
“Noget varmt.”
“Hvad slags noget?”
“Jeg har ikke besluttet mig endnu.”
Gregers så bekymret ud.
Nissie smilede.
“Madlavning er nogle gange også et eventyr.”
En midnatsmiddag
Inden længe spredte en vidunderlig duft sig i køkkenet.
Nissie havde lavet tre små skåle varm æble- og kanelgrød.
De sad sammen i vindueskarmen.
Udenfor bankede regnen sagte mod glasset. Våde blade flagrede hen over den mørke have, og vinden rystede æbletræets næsten bare grene.
Indenfor var alt varmt.
Gregers smagte på grøden.
Han stoppede.
Nissie ventede nervøst.
“Nå?”
Gregers tog endnu en skefuld.
“Fremragende.”
Nissie strålede.
Herbert lo.
“Det er meget stor ros fra Gregers.”
“Det er simpelthen en præcis vurdering.”
Da de var færdige, rengjorde Nissie omhyggeligt alt, hvad de havde brugt, og satte hver ske, skål og ingrediens tilbage præcis, hvor den havde været.
“Ingen beviser,” sagde hun.
Gregers nikkede anerkendende.
“En meget fornuftig regel.”
Endnu en nisse
Før morgen viste Gregers og Herbert Nissie et behageligt skjulested, hvor hun kunne hvile sig, når hun ikke ville blive, hvor menneskerne havde placeret hende.
Så strakte Nissie sine teleskopben ud –
Sluuuup!
– og klatrede tilbage på plads.
“Så,” hviskede Herbert, “bliver du?”
Nissie kiggede sig omkring i det stille bondehus.
Mod køkkenet.
Mod sine to nye venner.
Og gennem vinduet mod den vilde efterårshave bagved.
“Det tror jeg, jeg gerne vil.”
Gregers smilede.
“Godt.”
Bondehuset havde mistet to grønne nisser, da efteråret kom.
Dets magiske små døre var forsvundet.
Udenfor blev haven koldere og mere stille for hver dag.
Men måske var efteråret ikke kun den årstid, hvor tingene forsvandt.
Nogle gange bragte det noget nyt.
Og da det første blege morgenlys viste sig bag vinduerne, havde det gamle bondehus endnu en nisse boende under taget.
En der var nysgerrig.
En der var forsigtig.
Og, tænkte Gregers lykkeligt, en der kunne lave mad.
Slut.
Note: Teksten er skrevet med støtte af kunstig intelligens