elauridsen

Tre halflings mere til Cloverfield Stompers [Blood Bowl]

Tre halflings mere til Cloverfield Stompers [Blood Bowl]

Så fik jeg tre halflings mere færdige og er dermed halvvejs ved holdet.

Giselbertus Hogberries, hafling hopeful. Han kommer fra Dreiflussen fra en familie af kokke – du har ikke smagt en meatpie før du har prøvet en hogberries pie (siger de). Han har blå-sort hår og grå øjne.

Thaddeus Greenberry, hafling catcher. Han kommer fra Birnbaum, en landsby i Moot berømt for sine prisvindende pølser. Hans familie levere grønne urter til pølsemagerne, men efter et uheld i et buskads hvor en grævling åd hans yndlings-fritte forsvor han at han ikke ville bedrive så farlige jobs som urtesamler og blev Blood Bowl spiller istedet (hvilket siger noget om hans intelligens). Han har krøllet rødbrunt hår, mousserende blå øjne og en bleg hud.

Valentin Greenbottle, hafling hefty. Han kommer fra en landsby i bakkerne nord for Birnbaum og er midterste søn i en familie af glaspustere. Han var dog mere interesseret i de lokale ungmøer end glas, og skønt det var en ærværdig profession gav den ikke nok opmærksomhed fra dem, så han vendte sig mod sporten. Her kom de evner han havde oparbejdet med at omgås varme (og dermed smertefulde ting) til deres ret – og skabte den tilbedelse fra de kvindelige halvlange som han ønskede. Han har en krøllet masse kastanjet farvet hår, krystalblå øjne og en lys hud.

Kommentarer

Skriv et svar