elauridsen

Figurer i december 2015

Figurer i december 2015

Selvom jeg ikke har postet noget her i snart en måned betyder det ikke at jeg ikke har leget med figurer, jeg har bare været inde i en periode hvor jeg var gået i stå med at male.

Til gengæld har jeg fået samlet figurerne fra mit Betrayal at Calth spil og den Vindicator jeg har haft lyst til at bygge i årevis (se højre billede hvor de står sammen med deres lille ven). Indtil videre jeg at jeg maler dem som Ultramarines, jeg har malet enormt meget rød de sidste mange år med Khador og Skorne i Warmachine så blå vil være en god afveksling, og hvis jeg skal være ærlig passer deres karakteristika nok ret godt til min personlighed. Plus det vil passe godt til Warhounden der så ikke skal ommales. Jeg er dog stadig lidt i tvivl, der er noget fascinerende ved alle legionerne.

Jeg er dog gået i gang med de sidste Menoth fra mit brugtkøb i foråret, som kan ses på venstre billede.

En anden ting jeg har samlet, som også har ligget i lang tid, var mine Blood Angels Sanguinary Guard (også på venstre billede), som mest kom fordi jeg havde lyst til at samle noget og male guld. På billede har de dog kun fået en bronze bund, som jeg så arbejder mig op fra. Jeg har dog måttet sande at de faktisk ikke er så gyldne i forhold til mængden af især hvide detaljer (vinger over alt til ære for Sanguinus, den bevingede primarch), og hvad jeg troede ville være et simpelt gyldent male-arbejde har vist sig at have mange flere detaljer nu jeg sidder med penslen i hænderne. De bliver dog flotte til sidst, det vil jeg gøre mit bedste for, men jeg må huske at hvis jeg vil male hurtige, gyldne ting fremover må jeg investere i Age of Sigmars “sigmarines”, for de er hurtigt malede.

Jeg har for øvrigt også rettet nogle småting her på bloggen som at få datoerne til at stå efter den læsemåde jeg bedst kan lide, skiftet siden til 24 timer ur hvilket jeg også foretrækker og så fået udgivelsesdato sat nederst på indlæggene – rart at jeg kan WordPress temaer på rygraden så det kun tog et par minutter.

Kommentarer

Leave a Reply