Barrichmere Barrowgeists, Shambling Undead [Blood Bowl]

For nogen tid siden købte jeg Shambling Undead Blood Bowl holdet, egentlig før jeg købte Haflinge holdet, fordi jeg havde lyst til at male udøde med jævne mellemrum og de var et brugbart mål (ingen sports pun intended). Jeg har så ikke fået det malet endnu, og dværgene kommer nok først, men her er lidt historie i hvert fald.

Historie

Ottokar Katzmann var en undseelig skriver i Barrichmere, der så op til de blege adelige i Sylvania og ønskede at underholde dem med mere end hans (i egne øjne) underfundige noter i margenerne.

En dag blev han sat til at renskrive en særlig stor, gammel og beskidt bog. Han kom dog til at læse det han skrev, og han indså hvordan han vækkede de døde til live (sådan da) igen. Da han samtidig var stor sportsfan var hans fremtidige karriere som træner lagt.

Han slog sig sammen med en af de lokale gravere, Liebhard Speck, og snart var hans eget hold klar.

Statistisk burde de klare sig godt, for er der noget han lærte som skriver var det tal, men kan det opveje de problemer den slags hold altid har…

Om ikke andet lever han op til sit ønske, der kommer i hvert fald mange tilskuere til de lokales kampe for at se deres lokale sportshelte rejse sig igen og igen…
Hvem ved, måske en af de blege adelige en dag lægger mærke til deres ny lokalhold og dets træner.

Kort over hvor Barrichmere ligger

Barrichmere i Sylvania og omkringliggende områder

Spillere

King Pra-en-amen III “King Tut-tut”, mummy.
Han fik øgenavnet Tut-tut grundet at han oprindeligt var udstillet på et tredjerangs museum, der havde givet hans sarkofag det navn. Hans frustration over navnet var tydelig, da han blev bevidst, men han han tog det til sig sammen med vrikkende fingerbevægelse, der viser at han ser modspilleren som en barn der har gjort noget forkert.
Prince Bekenamen IV, mummy.
Han blev begravet levende for flere 1000 år siden som en bedrager, da han ikke kunne huske de adelige ritualer i en grad der beviste at han virkelig var prinsen. Sandheden var dog at han blot var lidt for glad for vin, og dette faktum lod intrigerne ved hoffet gøre det af med ham i et bedugget øjeblik. Genoplivet efter flere 1000 år til at blive sober har han fundet et nyt formål med livet nu han ikke kan blive fuld – sportens rus fås hans forrådnede synopser til klikke i en grad der nærmer sig en dårlig vin (eller som han husker vinen i hvert fald).
Han har et særligt nært forhold til nytilkommeren Kraft, der minder ham om lugten i oldtidens vinstuer.
Wigmar Knauer, wight.
Wigmar Knauer siges at have været livvagt for en af de adelige da han var i live, og en af deres efterkommere virker da også til at have et særligt godt øje til ham. Der er da også påfaldende ligheder mellem denne efterkommer og malerier, der skulle forestille Wigmar og hans herre i sin tid, så måske det ligger til familien.
Hans Seydel, wight.
Da han var af mere levende overbevisning spillede han for byens andet hold, Barrichmere Burgomeisters, der var lavet som en måde for byrådet at møde og interagere med borgerne på. Dette møde var dog fatalt, men selv døden kan ikke holde en trofast embedsmand nede – at flere af de borgere, der var skyld i hans afgang, sidenhen er er forsvundet – og at holdets ghouls ualmindeligt mætte og gode venner med Hans er givetvis bare et tilfælde…
Oswald Ruhl, ghoul.
En bonde, der boede på en går uden for Barrichmere, havde en streng vinter hvor de var sneet inde og til sidst havde spist alt kvæg. Efter en uge med sult begyndte hans vrisne men yderst tykke kone at se mere og mere appetitlig ud..
Hans tendenser blev opdaget ved vinterens afslutning, da han blev taget i en nærliggende gård, ikke i hønsehuset med karlekammeret hvor han var i gang med at mæske sig i en af stuepigerne og den karl hun åbenbart havde et forhold til. Dette skabte en mindre skandale, omend det er svært at sige om det var kannibalen eller forholdet uden for ægteskab der fyldte mest.
Oswald blev smidt i fængsel og dømt til henrettelse for hans vederstyggelige gerninger (mod parret, hans kone var der alligevel ingen andre der kunne lide eller savnede), men en sponsoraftale mellem sheriffen og sportsholdet sikrede ham en udvej.
Ulrich Westheimer, ghoul.
Westheimer familien var altid kendt som æstetikere og gourmander, og dette ledte til at den korpulente Ulrich til sidst måtte afprøve den ultimative, forbudte spise, menneskekød. Det siges at han var fælt skuffet og mumlede noget om kylling da han blev slæbt væk af byvagten, der blev alarmeret af hans tjenestefolk der ikke kunne klare mere.
Han blev “befriet”, nu noget mindre korpulent, som del af samme aftale som Oswald.
Kuno Ehrler, zombie.
Endnu et medlem af det fatale Barrichmere Burgomeisters hold, Ottos trofaste skriver, fulgte ham i udøden – omend med mindre bevidst entusiasme.
Berthold Reichart, zombie.
Berthold var kendt som noget af en skørtejæger da han var i live, og der er da også bred enighed om at en forsmået ægtemand eller far var skyld i hans bortgang omend dette aldrig er blevet bevist – uheld medens man spiser, hvor man rammer forkert og skærer sin hals over med den store steakkniv sker jo.
Hans gerninger i livet kan i hvert fald forklare den store entusiasme mange fans har for at se ham, nu ulevende og knapt så smuk for kvinderne, falde fra hinanden på banen.
Adelbrand Grabner, zombie.
Adelbrand var byens graver, der en dag snublede og landede i en åben kiste, der smækkede i. Da han blev slået bevidstløs gjorde han ikke opmærksom på sig selv, da en venlig besøgende på kirkegården bemærkede hans dovenskab ved ikke at have gjort graven færdig og ville gøre ham en tjeneste og gjorde hans job for ham.
Kraft Weintraub, zombie.
Kraft var vinbonde, der lukrativt hverv der solgte til især de blege adelige der foretræk mørke, røde vine. Han omkom en dag under arbejdet med at behandle og presse vinen, som jo bedst gøres ved at stampe den med fødderne, da laget af ubehandlede druer åbenbart kun lå øverst og svømmede i det store fad, så Kraft røg igennem og drukkede.
Dette har givet hans lig en odeur af rådne druer, ikke ulig vildgæret vin, noget der har tiltrukket visse fans – og temaets ene mumie…
Roderick Fechter, skeleton.
Fechter familien er en af de ældste familier i Barrichmere, og det er debatteret om Roderick virkelig var et medlem deraf for flere generationer siden, da optegnelserne om den tid er tvivlsomme. Faktum er at han blev gravet op fra deres familiegravsted, omend hans lig var placeret med hovedet nedad, men givet hans spil på banen har familien taget ham til sig og bifalder ham som en af deres.
Ralf Rosengart, skeleton.
Rosengart er en anden af Barrichmeres finere men ikke adelige familier, og de ville selvfølgelig ikke stå tilbage for Fechtersne, så de fik deres tip-tip-tip-tip oldefar Ralf hyret med på holdet.
Sieghard Wöhler, skeleton.
Sieghard Wöhler er holdets yngste skelet, da han reelt er under to generationer gammel. Han faldt dog i et bad svovlsyre, der var tiltænkt at være en del af en produktion af krudt der skulle placere byen på landkortet som konkurrent til Nulns våbenfabrikker. Det eneste dette produktionsfremstød dog opnåede var dette dødsfald, der efterlod en renset skelet klar til boldbanen.
Korbinian Bain, skeleton.
Korbinian er holdet mysterie, da dele af hans knoglestruktur minder om dele af kropsbygningen set i flere af byens familier – men ikke samlet i én familie. Han kan dog ikke være samlet af flere skelletter, i hvert fald ikke hvis man skal tro på holdets træner, der slår det hen som at han må have været en ukendt tilflytter der åbenlyst kom omkring da han var i live.