Jeg var uheldig med min Malifaux malekø hylde og det meste væltede ned og nogle blev mast en smule og skal fikses. Jeg kan heldigvis identificere det meste, men det understreger at jeg skal have ‘faux ind i malerotation igen og se at få den stak ude af verden.

Malifaux’ figurer er ikke så store som mange ‘hammer ting, så der er en del små figurer, men for at få plads lagde jeg ud med en af de større, Resurrectionist faktionens Carrion Emissary. Den er lidt indbegrebet af udøde og nekromanti med dens gribbe-lignende udseende, kutte og masser af redskaber med kanyler og bensave, men samtidig er den enkel og skal ikke have et for flashy paintjob for døden er jo ikke specielt flashy (medmindre vi taler om den gale hattemager og hans hookers).

Den er malet stort set udelukkende med contrast malinger på nær metallet og så “flade” farver til at rette områder hvor constrast ikke blev helt i skabet. Jeg er glad for hvordan man kan udnytte deres tendens til at danne plamager med brune toner til at skabe noget der minder ganske ok om en læder tekstur frem for “bare” flade farver. Jeg benyttede også en lille smule af effekt “lak” malingerne til klatter af blod og slim på visse af instrumenterne og dryppende på basen, jeg var forsigtig med ikke at overgøre det, men det er måske næsten for lidt, svær balance.
Den er ikke noget særligt, men den rammer min vision af den fint og mindede mig om glæden ved Wyrds figurer.