Indhold
Når man har et barn på 5 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne i Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne i Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne i Mosevang og vinterarbejdet i haven
- Historien om havenisserne i Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne i Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne i Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne i Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne i Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne i Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne i Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne i Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne i Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne i Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne i Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne i Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne i Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne i Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne i Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne i Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne i Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne i Mosevang og nissen fra borddugen
- Historien om havenisserne i Mosevang og den anden nisse fra borddugen
- Historien om havenisserne i Mosevang og hovene i værelset ovenpå
- Historien om havenisserne i Mosevang og racet mellem hove og hule knogler
- Historien om havenisserne i Mosevang og Honningvogterne over komfuret
- Historien om havenisserne i Mosevang og dronningen i børneværelset
- Historien om havenisserne ved Mosevang da de fik et nyt hjem til foråret
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den dag rankerne voksede for langt
- Historien om havenisserne ved Mosevang og rejsen til den kvækkende sø
- Historien om havenisserne ved Mosevang og sommersvømmeturen
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den store skjulte rejse
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den lille dør og vindue
- Historien om havenisserne ved Mosevang og kradseriet på loftet
- Historien om havenisserne ved Mosevang og havet under haven
- Historien om havenisserne ved Mosevang og den sidste grønne dag
- Historien om havenisserne i Mosevang og den manglende dør
- Havenisserne i Mosevang og da Nissie kom for at blive
- Havenisserne og Nissie i Mosevang og det store efterårsæblekokkeri
- Havenisserne og Nissie i Mosevang i Herberts rejse til det andet hus
- Havenisserne og Nissie i Mosevang og klodsninjaerne
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
November havde gjort haven omkring det gamle bondehus til kold og stille.
Æbletræet stod bart, frost glimtede på græsplænen, og salamanderen var forsvundet under dens sten for vinteren.
Indenfor betragtede Gregers og Herbert den grå eftermiddag fra køkkenvinduet, mens Nissie rørte i en lille gryde kanelgrød.
“Jeg savner haven,” sukkede Herbert.
“Jeg savner ikke at have våde støvler,” svarede Gregers.
Pludselig…
KLIMTRE! KLIMTRE!
En svag lyd kom udefra.
Gregers satte sig op.
“Hørte du det?”
KLIMTRE-KLIMTRE! DUNK!
Noget ramte køkkenvinduet.
Så råbte en velkendt stemme:
“ÅBN DIG, DIN GAMLE MAJROE!”
Gregers skæg dirrede.
“Jeg kender den stemme!”
Udenfor stod en række små skikkelser klædt i rødt og grønt.
Julenisserne var vendt tilbage fra deres hjem dybt inde i Vinterskoven.
De bar enorme bundter, små lanterner og en træslæde fyldt med mystiske pakker.
Herbert skyndte sig hen til vinduet.
“Nisserne!”
“Men hvordan lukker vi dem ind?” spekulerede Gregers. “Vores små døre forsvandt med efteråret!”
“Frygt ikke!” råbte den store nisse med brillerne.
Nissen på grisen trak en sølvklokke op af lommen.
DING!
En lille gylden døråbning dukkede op under vindueskarmen.
Nisserne tumlede gennem den og slæbte deres bagage efter sig.
Gregers stirrede.
“Det kunne I have gjort sidste vinter? Hvor vi sneg os ind og ud af menneskedøren?”
“Sikkert!” svarede grise-nissen.
“Hvorfor gjorde I det så ikke?”
“Ingen spurgte!”
Der var kram, latter og masser af klingende klokker.
Nissie kom frem bag melkrukken.
“Åh! Besøgende!”
Nisserne stoppede.
“Hvem er det?” hviskede nissen med den stribede trøje.
“Det er Nissie,” forklarede Herbert. “Hun kom til os i løbet af efteråret.”
Nissie strakte sine teleskopben ud.
SLUP!
Alle de besøgende nisser sprang baglæns.
Nissen med trompeten tabte sin hue.
“HENDES BEN!”
Nissie smilede høfligt.
“Vil nogen have grød?”
Fem minutter senere var alle enige om, at Nissie var en vidunderlig tilføjelse til bondegården.
Især brille-nissen, som havde spist tre skåle.
Nyt fra Vinterskoven
Nisserne havde mange historier.
Sneen dækkede allerede deres lille landsby dybt inde mellem træerne.
Værkstederne var travlt optaget af at lave legetøj, lanterner og vinterdekorationer.
En egernfamilie havde ved et uheld fyldt grise-nissens skorsten med agern.
Og nissen med den stribede bluse havde brugt en hel eftermiddag på at forsøge at lære en snemand at danse.
“Virkede det?” spurgte Herbert.
“Ikke før han faldt om.”
Gregers klukkede.
Så blev brillenissen alvorlig.
“Vi er kommet for at blive her over vinteren igen, hvis I vil have os boende.”
Herbert klappede i hænderne.
“Selvfølgelig vil vi det!”
Gregers nikkede.
“Forudsat at ingen kører ræs med legetøjsbiler ned ad trappen i år.”
De besøgende nisser udvekslede mistænkeligt uskyldige blikke.
Et nyt vinterhjem
Den aften begyndte de at forberede deres gamle skjulesteder bag stuemøblerne.
Nisserne pakkede tæpper, små senge og små trækasser ud.
Nissie bragte varme drikke.
Gregers hjalp med at bære de tungere bundter af ting og kufferter.
Herbert hængte en snor af miniaturegyldne stjerner op.
Snart lignede det lille hjørne en hyggelig vinterlandsby.
Men én pakke forblev uåbnet.
Den var lang, smal og pakket ind i rødt papir.
“Hvad er det?” spurgte Gregers.
Brillenissen smilede bredt.
“En overraskelse!”
Han trak papiret væk.
Indeni var en smukt udskåret trædør.
“En magisk vinterdør,” forklarede Brillenissen. “Til vores venner, der har mistet deres haveindgange.”
Nisserne placerede den op ad væggen.
Grisenissen ringede med sin klokke.
DING!
Døren glødede sagte og åbnede sig ud mod gangen.
Herbert gispede.
“Nu kan vi bevæge os rundt i huset igen!”
“Og måske besøge haven på en god dag,” tilføjede Gregers.
“Og menneskene kan ikke se den,” tilføjede brillenissen.
Men trods vores hemmeligheder skal vi være på god fod med dem,” tilføjede han og lagede en konvolut med et sirligt skrevet brev på køkkenbordet.
“Ligesom sidste år hilser vi på dem.”
Den første sne
Sent på aftenen samledes vennerne i vindueskarmen.
Nissie serverede små kanelkiks, mens nisserne sang en stille sang fra Vinterskoven.
Udenfor drev noget hvidt forbi glasset.
Så endnu et.
Og endnu et.
“Sne!” råbte den mindste nisse.
Vinterens første snefnug faldt over bondehuset.
De slog sig ned på de bare grene, dækkede salamanderstenene og blødgjorde den mudrede have under et tyndt hvidt tæppe.
Herbert lænede sig op ad Gregers.
“Sidste vinter var vidunderlig.”
Gregers så julenisserne grine ved siden af Nissie.
“Denne her bliver måske endnu bedre.”
Den mindste nisse løftede sit bæger.
“Til gamle venner!”
“Og nye!” tilføjede Nissie.
“Og ikke mere snemandsdans!” råbte nissen med den stribede bluse.
Alle lo.
Udenfor kom vinteren stille og roligt.
Indenfor var det gamle bondehus varmt, lyst og fuldt af velkendte stemmer igen.
Og et sted i Vinterskoven ventede nissernes tomme små hjem tålmodigt på foråret.
For nu var de præcis, hvor de ville være.
Slut.

Note: Teksten er skrevet og billedet er lavet med støtte af kunstig intelligens