Når man har et barn på 4 får alting personlighed, også Halloween pynten. Derfor kom der en historie om noget af den som et afbræk fra havenisserne, og her er så en efterfølger til den.-
Det var en stille nat i byhusets have. Månen hang som en sølvmønt over hustagene, og roserne svajede blidt i brisen.
Indenfor sov familien trygt. Anika krammede sin flagermusebamse tæt efter at hun havde sagt godnat til skeletbamsen ved sofaen – uden at vide, at hendes legetøj inderst inde ikke bare var et legetøj.
For så snart klokken slog midnat, strakte Naschi det lille spøgelse sig, svævede ud af sin forklædning og drev sagte gennem stuevinduet ud i haven.
“Åh, hvor jeg elsker natteluften!” sukkede Naschi. “Den dufter af stjerner og græs og drømme.”
Hun svævede mellem blomsterne og glødede svagt som en lanterne lavet af måneskin. Blomsterne nikkede søvnigt til hende. Den kunstige bi blinkede høfligt. Selv sneglene blinkede med deres skinnende øjne, da hun svævede forbi.
Men i nat føltes det anderledes.
Der lød en svag raslen nær køkkenhaven. Naschi vippede med hovedet. “Hmm … det er ikke vinden,” hviskede hun.
Hun svævede tættere på – og gispede!
Der, knælende ved gulerødderne, lå en lille, grønlig skabning iført en frakke af mos og en hat formet som et blad. Den havde små hænder, mudrede støvler og en lysende lanterne lavet af et agernskal.
“Hej?” sagde Naschi sagte.
Væsenet peb og hoppede bag en vandkande. “H-hvem er der? Jeg advarer dig – jeg har en meget skarp… havesaks!”
Naschi fnes. “Vær ikke bange! Jeg er Naschi. Jeg bor i huset.”
Et lille ansigt tittede frem. “Du er et … spøgelse!”
“Ja,” sagde Naschi stolt. “Men jeg er en venlig en. Hvem er du?”
Væsenet rettede sig op og børstede snavs af sine knæ. “Jeg er Mosfløjte, midnatsgartneren. Jeg passer planterne, når menneskene sover. De har brug for lidt magi nu og da, ved du nok.”
Naschis øjne strålede. “Magi? Åh, jeg elsker magi!”
Mosfløjte smilede genert. “Vil du gerne se?”
Og fra den nat havde haven to hemmelige vogtere.
Når månen stod op, arbejdede Naschi og Mosfløjte side om side – vandede tulipanerne, børstede støv af havelamperne og hviskede gode drømme i fuglebadet.
Nogle gange kiggede edderkoppen Edvard ud af vinduet, mens han gned på ruden med nogle af sine ben. Han kunne sværge på, at han så en lille grøn gartner og en svævende lysplet lege blandt blomsterne. Men om morgenen ville alt være helt stille igen.
Og i stuen ville skeletbamsen være lige tilbage på sofaen – med et lille smil bredere end før.
🌿👻✨ Haven havde sine hemmeligheder, og nu havde Naschi en ven at dele dem med.
Note: Teksten er skrevet med støtte af kunstig intelligens