Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang da de fik et nyt hjem til foråret

Når man har et barn på 4 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
  1. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
  2. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
  3. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
  4. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
  5. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
  6. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
  7. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
  8. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
  9. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
  10. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
  11. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
  12. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
  13. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
  14. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
  15. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
  16. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
  17. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
  18. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
  19. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
  20. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
  21. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
  22. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om de hængende æg
  23. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den besøgende med de bløde hop
  24. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
  25. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og det ny bed
  26. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og nissen fra borddugen
  27. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den anden nisse fra borddugen
  28. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og hovene i værelset ovenpå
  29. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og racet mellem ​​hove og hule knogler
  30. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og Honningvogterne over komfuret
  31. Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og dronningen i børneværelset
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.

Forårssolen skinnede varmt over det gamle bondehus.

Græsset var blevet dybt, muntert grønt. Bier summede blandt blomsterne. De farverige æg var for længst taget ned, og påskeharen var forsvundet til et andet forår.

Inde i bondehuset stod Gregers og Herbert på deres velkendte pladser.
Gregers stirrende mod indgangen.
Herbert spejdende mod køkkenets godbidder.

De var næsten blevet vant til at tilbringe vinteren indendørs blandt Kaffenisserne, Biavlernisserne, Tulipan og Påskelilje fra den magiske dug, Rapunzel Glittermanke, Natskygge Raslevind og alle husets andre vidunderlige beboere.

Så åbnede hoveddøren sig.
Menneskene var vendt tilbage.

Det større menneske smilede, mens det kiggede mod bordet, hvor nisserne stod.

“Åh, det er varmt nok nu,” sagde mennesket.

Bløde hænder rakte ned.
Gregers følte sig løftet højt op i luften.

“Åh!” hviskede han.

Ved siden af på bordet løftede et andet par hænder forsigtigt Herbert op.

Han smilede.

“Jeg tror…” sagde han.
“…det er tid.”

De to nisser kiggede på hinanden, mens menneskerne bar dem ud i det klare solskin.

Ikke på kløverbakken

Forårets velkendte dufte fyldte luften.
Frisk græs.
Æbleblomster.
Varm jord.

Da de krydsede haven, smilede Gregers.
“De tager os tilbage til kløverbakken.”
“Hjem igen,” svarede Herbert.

Men…
De gik lige forbi den.
Gregers rynkede panden.
“De har misset svinget.”

Menneskerne fortsatte mod det nye blomsterbed i hjørnet af haven, Det, de havde udforsket tidligere på foråret.

Et nyt sted at stå
Blomsterbedet havde ændret sig meget.
Små blomster begyndte at blomstre.
Friske grønne blade spredte sig over den rige, mørke jord.
Og i hjørnet stod en omhyggeligt arrangeret bunke glatte sten, varmet af eftermiddagssolen.

Menneskerne placerede forsigtigt Gregers ved siden af ​​stenene.
Så Herbert ved siden af ​​ham.
De trådte tilbage.
Smilede.
Nikkede til hinanden.
Og vendte tilbage til huset.

Et velkendt ansigt

I et par øjeblikke var haven stille.

Så tittNogetede noget frem mellem to varme sten.
Et lille hoved.
Lyse øjne.
Glat hud.
Salamanderen.

“I er flyttet ind,” sagde salamanderen behageligt.
Herbert lo.
“Det ser ud til, at vi er.”

Gregers kiggede sig omkring i deres nye omgivelser.
“Det her er bestemt… anderledes.”

Salamanderen viste dem glad rundt.
“Denne sten holder sig varm hele eftermiddagen,” forklarede den.
“Det hulrum fyldes med køligt regnvand efter byger.”
“Og under de sten bor en hel familie af biller, der er bemærkelsesværdigt høflige.”

Påskelilje ville have elsket dette sted, tænkte Gregers.
Blomsterbedet var fyldt med små skabninger.
Mariehøns klatrede op i friske stængler.
Regnorme arbejdede stille under jorden.
Bier besøgte hver blomst.
Selv dronningbien svævede af og til over hovedet, mens hendes arbejdere var travlt optaget blandt blomsterne.

Besøgende ankommer

Nyheden spredte sig hurtigt gennem haven.

Musene skyndte sig først hen.
“Vi spekulerede på, hvor I var blevet af!” pibede Pjevs.
Løber kiggede sig omkring.
“I har blomster!”
“Og sten!” tilføjede Bærer entusiastisk.

Snart vandrede den gråstribede kat hen fra garagen, satte sig i nærheden og blinkede anerkendende, før den fortsatte sin patrulje.

Selv muldvarpene sendte en høflig besked nedefra.
“Tillykke med jeres nye bolig. Dræneringen her er fremragende.”

Gregers smilede over det og nød udsigten over haven

Da aftenen faldt på over bondehuset, stod Gregers og Herbert stille i deres nye hjem.

Herfra kunne de se næsten alt.
Det gamle æbletræ.
Kløverskråningen, hvor de engang havde stået.
Buskene, hvor farverige forårsæg havde hængt.
De snoede stier, som musene brugte.
Og bag dem alle…

Det gamle bondehus, hvor så mange magiske venner stadig boede.

Hbert smilede sagte.
“Jeg troede, jeg ville savne vores gamle sted.”
Gregers kiggede sig omkring i det blomstrende blomsterbed.
“Det vil jeg.”
Han holdt en pause.
“Men…”

Han kiggede mod salamanderen, der solede sig på klipperne.
“…Jeg tror, ​​det her også bliver et hjem.”

Et nyt kapitel

Mens tusmørket malede himlen lyserød og gylden, klatrede salamanderen op på den højeste sten.
“Velkommen til blomsterbedet,” sagde den.

“Du vil opdage, at foråret begynder her lidt tidligere hver morgen.”

Nisserne smilede.
Endnu en årstid var vendt.
Endnu et eventyr var begyndt.

Og selvom de havde lagt varmen fra bondegården bag sig, havde de fået noget nyt:
Et hjem blandt blomster…
Ved siden af ​​varme sten…
Med en venlig salamander som deres nærmeste nabo.

Haven, syntes det, altid at have plads til en historie mere.

Slut,

Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang da de får et nyt hjem til foråret
Note: Teksten er skrevet og billedet er lavet med støtte af kunstig intelligens