Indhold
Når man har et barn på 5 får alting personlighed, således har vores havenisser i sommerhuset fået deres eget liv. Det ledte til at jeg begyndte at skrive historier om dem, til hendes meget store glæde.
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de frække mus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store storm
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og efteråret i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang som vintergæster i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten i det gamle hus
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den tid på vinteren hvor julenisserne kom på besøg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og vinterarbejde i haven
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til julenissernes vinterskov
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om det indendørs træ
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en juleaften med små vidundere
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og en nytårsafsked og håbets fyrværkeri
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dybe sne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og haven der vågnede op
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de meget små nisser ved kaffemaskinen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og fredsaftalen i garagen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og natten med for mange knurhår
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og klatringen over træerne
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og de summende vintergæster
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og året med tusind muldvarpeskud
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store forårsvask
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og brevet nedefra
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og mysteriet om de hængende æg
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den besøgende med de bløde hop
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag kaffenisserne vågnede
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og det ny bed
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og nissen fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den anden nisse fra borddugen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og hovene i værelset ovenpå
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og racet mellem hove og hule knogler
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og Honningvogterne over komfuret
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og dronningen i børneværelset
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang da de fik et nyt hjem til foråret
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den dag rankerne voksede for langt
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og rejsen til den kvækkende sø
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og sommersvømmeturen
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den store skjulte rejse
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og den lille dør og vindue
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og kradseriet på loftet
- Historien om havenisserne på skråningen bag Mosevang og havet under haven
En note til historierne om nisserne, er at de trods deres offentliggørelse her på siden, er under konstante ændringer og småforbedringer. For hver gang jeg fortæller dem bemærker jeg stave- og formuleringsfejl, der kunne være lidt skarpere, så de redigeres løbende.
Efteråret kom til det gamle bondehus med regn.
Ikke en mild sommerregn, der skabte behagelige vandpytter at hoppe i.
Denne regn styrtede ned.
Den trommede mod taget, fyldte hvert eneste hul i græsplænen og forvandlede blomsterbedet omkring Gregers og Herbert til en lille mudret sump.
Først blev havenisserne på deres pladser ved siden af salamanderens klipper.
“Vi har overlevet storme før,” erklærede Gregers.
Så nåede vandet hans støvler.
Så hans knæ.
Så…
PLASK!
En strøm af regnvand fossede gennem blomsterbedet og væltede Gregers omkuld.
“Gregers!”
Herbert greb hans hue lige før han forsvandt under det mudrede vand.
Sammen kæmpede de sig op på salamanderens højeste klippe.
“Det her,” stammede Gregers, “bliver urimeligt!”
Endnu en bølge skyllede hen over stenen.
“Indenfor!” råbte Herbert.
Tilbage!
Salamanderen forsvandt sikkert under klipperne, mens Gregers og Herbert skyndte sig over den oversvømmede have.
De plaskede gennem vandpytter, der virkede lige så store som søer.
Endelig nåede de en af deres små døre.
Gregers trak den op.
Vand fulgte dem indenfor.
PLASK!
De smækkede døren i.
Sikre.
Våde.
Dryppende ud over hele gulvet.
Herbert vred sin hue.
“Jeg tror, at udendørssæsonen måske er ved at være slut.”
Gregers klemte vand ud af sit skæg.
“Jeg er helt enig.”
Så hørte de en velkendt stemme.
“Fremragende timing!”
Tulipan stod på bordet.
Ved siden af ham stod hans roligere grønne modstykke, Påskelilje. Bag dem strakte dugen sig, hvorfra de to mærkelige forårsnisser først magisk var kommet frem.
Begge bar små bundter.
Gregers rynkede panden.
“Skal I et sted hen?”
De to grønne nisser kiggede på hinanden.
Så smilede Tulipan.
“Det skal vi.”
Årstidens skift
“Vores tid tilhører forår og sommer,” forklarede den mere stille nisse. “Grønne blade. Ny vækst. Lange dage.”
Tulipan pegede mod vinduet.
Udenfor tumlede gule blade gennem regnen.
“Og det er helt sikkert efterår.”
Herberts smil forsvandt.
“Så I tager afsted?”
“For nu,” sagde Tulipan.
“Hvorhen?”
De grønne nisser kiggede på mønstrene på deres dug.
“Tilbage i dugen,” sagde Tulipan. “Og hvad end der ligger bagved.”
Gregers nikkede langsomt.
De havde sagt farvel til venner før. Julenisserne var vendt tilbage til deres hjem i skoven. Andre besøgende var kommet og gået med årstiderne.
Alligevel var farvel aldrig helt behagelige.
Så smilede Tulipan bredt.
“Se ikke sådan ud! Foråret kommer hvert år.”
Påskelilje nikkede.
“Når den første friske grønne lyd vender tilbage til haven, så lyt nær bordet.”
“Du hører måske et pop!” tilføjede Tulipan.
Herbert lo.
“Så er det ikke rigtigt farvel.”
“Mere som…” overvejede Gregers. “…vi ses efter vinteren.”
“Præcis!”
Indtil foråret
De fire nisser krammede hinanden.
Så klatrede de to grønne nisser op på dugen.
Tulipan vinkede.
“Godt forår!”
Påskelilje smilede.
“Nyd stilheden.”
Pop!
Den ene forsvandt ind i mønsteret.
Pop!
Så var den anden væk.
Kun to billeder af grønne nisser var tilbage i hver sin ende af dugen.
Gregers og Herbert stod og kiggede på dem.
Udenfor fortsatte regnen med at piske mod vinduerne.
Herbert smilede.
“De kommer tilbage.”
Gregers nikkede.
“Og det vil foråret også.”
For nu var der dog efterår at nyde – og et varmt bondehus fyldt med gamle venner, der ventede på at byde to meget gennemblødte havenisser velkommen hjem.
Note: Teksten er skrevet og billedet er lavet med støtte af kunstig intelligens