Dragon Ogre Shaggoth [Warhammer: Fantasy Battle]

Dragon Ogre Shaggoth [Warhammer: Fantasy Battle]

Jeg blev for lidt tid siden færdig med min Dragon Ogre Shaggoth, der var i metal og nok købt omkring årtusindeskiftet om end detaljerne fortaber sig i tidernes tåger. Det er selvfølgelig lidt bittert at jeg blev færdig med den på en rundt base lige inden hele faktion røg ud af Age of Sigmar (plus jeg har to beastmen hær-bokse stående), men på den anden side står den så meget mere stabilt på den her base. Jeg foretrækker desuden også runde baser generelt, og da chancen for at jeg får spillet både AoS og The Old World minimal så jeg gør dem færdige med runde baser i samme tema – der startede med min Beastlord som jeg åbenbart ikke har fået lagt billede op af selv om han blev færdig for et halvt år siden.

Jeg ved at de i skiftede Dragon Ogres til mørkegrøn underkrop frem for den postkasserøde i de første generationer Warhammer Fantasy, men jeg kunne nu godt lide det røde, cartoony fantasy look så det kører jeg på mine dragon ogres.

Figuren kom stående på stenen, og det krævede lidt tanker at få den passer ind på den dekorative aflange base. Jeg synes dog det lykkede fint, jeg er især glad ved den patina jeg fik givet guldet på basen.

Farver

  • Hud: Games Workshop Guilliman Flesh
  • Dragehud: Games Workshop Blood Angels Red
  • Hår: Games Workshop Basilicanum Grey
  • Skæl: Games Workshop Black Templar
  • Knogle: Games Workshop Skeleton Horde
  • Træ, læder: Games Workshop Gore-Grunta Fur
  • Klæde: Games Workshop Dark Angels Green
  • Metal: Army Painter Plate Mail metal

Resten kan jeg desværre ikke huske på stående fod da den er malet over nogen tid.

Leave a Reply